36 / 111
32
De hygiejniske Forhold lod sikkert meget tilbage at
ønske, men naar man lod »døde Aadsler« ligge i Byen,
paa Landeveje osv., blev det dog Kongen og Hoffet for
meget af det gode. Det har nok stukket de høje Her
skaber for meget i Næsen, naar de fra det nyopførte
Frederiksberg Slot foretog Køre- og Rideture i Omegnen.
En kongl. Ordre paalægger Thomas Hansen at raade
Bod herpaa. Han truer med, at de, som ikke nedgravede
Dyrene, blev kaldt paa Skriverstuen til »Straf at lide«.
Det var i Slutn. af 1730erne, hvor Kvægpesten anrettede
store Ødelæggelser og megen Armod blandt Bønderne.
Vejene var yderst slette; man skelnede mellem »god
wey« og »ond wey«. Det sidste har nok passet bedst.
Hver Vej blev maalt op i alenvis, og hver By fik sin
Part at reparere. Med Aars Mellemrum foranstaltedes
Vejeftersyn; det begyndte ved »Løgten« (Grænsen mellem
Kbhvn. og Brønshøj Sogn; her laa en meget gammel
Kro, der først blev nedbrudt omlcr. Aar 1900); hvor
Brønshøj Jorder begyndte, mødte Bymændene og Forhand
lingerne begyndte.
Ellers formede Livet sig i Bondens Gaard og udadtil
sagtens som andre Steder; med Bylaug, Oldermand,
Stodderkonge (sidstnævnte maa nok have haft et byrde
fuldt Hverv, naar man tænker paa Hovedstaden), Riden
Sommer i By, Gadelam og Gadebasse osv.; dog har
Hovedstaden som Nabo og Rytterregimentets Oprettelse
samt de mange »Honoratiores«, der Tid efter anden ejede
Gaarde der, nok øvet sin Indflydelse; om det saa har
været til det gode eller mindre gode, faar staa hen. Den
aandelige og sædelige Tilstand var i hvert Fald ringe,
saa det var et betydningsfuldt Skridt, Fr. 4 foretog, da