43 / 111
3 9
at lære børnene at læse i een bog, og nogenlunde at
skrive. Kunde han forklare for dem, huad de læste, og
hosføje et eller flere sprog derud af Bibelen, blev frugten
af hans Embed ulige større. Men som ingen kand klage
over nogen forsømelse af ham, vil jeg gierne undervise
ham og børnene, naar andre Embedes forretninger det
vil tillade. Huad børnene angaar, da er weyen mellem
Skoelen og de tilliggende Byer saa lang og om vinteren
saa Dyb og besværlig, at det er umuligt for de smaae
børn at korne igennem, de fattige maa da af fornøddenhed
lade deres blive hjemme, og de formuende kiædes ved
2 gange om dagen at skytze dem frem og tilbage. Herpaa
raadis ey bedre boed end Skoeleholder antages i de langt
bortliggende Byer, der om vinteren kan læse med de
smaa børn, det er og skeedt i Husum og Utterslew, de
toe byer, der udgør den største deel af Sognet, de løner
hver sin Skoeleholder saalænge vinteren varer. Men Be
boerne i Wandløse vil ingen holde, de undskylder sig
med fattigdom, der og visselig findes hos dem i yderste
grad, kunde det skee saa Skoeleholder kunde blive lønet
der af de fattiges penge, var det til stoer nytte for de
stachler. Endelig foraarsager børnenes forsømelse om
someren meget til, at frugten af dend kongl. Skoele iche
er saa stoer som dend kunde og burde være, da holdis de
tilbage af forældrene under paaskud, at de behøver deris
tieneste og gleiher huad de har lært, det var derfor meget
got, der blev sat en vis tied, huorlænge de maatte udeblive.
Naar dette sker skal Hr. Proust næst Guds bistand
see en kiendelig forandring til bedring ved dend Kongl.
Skoeles tilstand udi Brøndshøy, det jeg af mit hierte
ønsker og forblifver. . .etc.«