46 / 111
42
hertil føjes, at Præsten tillige havde Præstegaarden i Fæste
og skulde svare Afgift til Bispen, forstaar man, at han
ikke har ligget paa den lade Side, selv om han slap for
at betjene Frederiksberg Kirke.
Som tidligere anført var Bispen den, der egentlig havde
Sognekaldet i Brønshøj, men han lod det besørge ved en
anden. Af Fæstebrevet ses, at Præsten i Brønshøj skulde
have Præstegaarden »med Agger, Eng, Friiheder og ald
tillag, som af Arrilds tid dertill ligget haver, saa længe
hand lefver og ved Prædiche-Embedet forbliver.«
Præsten skulde 1) Hver Mortens Dag levere 11 pund
Biug, god yrkfærdigt og ustaffeligt Landegilde Korn til
hvilcken Kiøbmand det fordiges eller at betale mig med
rede penge efter Capitels kiøb.
2) Skal hand og tiene mig med Heste og Vogn, naar
L a n d e m o d e r n e skal holdis, item n a a r a n d r e sm a a
r e is er p a a k om m i s.
3) God Vedligeholdelse — ikke lade forfalde, men
heller forbedre (!)
4) røgte og gødske Jorden tilbørlig
5) Skal hand ogsaa aarlig til hver Michelsdag afsvare
her udi Bispens Besidentze et got fæ t Lam, En gaas,
et par Høns etc.
Vi maa antage, at Aaschou i Regimentsskrivergaarden
har mødt sin tilkommende Brud: Anna Maria Urbans-
datter Brun, hvis Søster var gift med Thomas Hansen;
31 Maj 1741 holdt de Bryllup, og »1742, Onsdagen d.
25. April Klocken 11 formiddag fødte min kiere Hustru
Anna Maria Bruun en Son til Verden, som 2. Maj blev
døbt og kaldet
Urban
Bruun efter sin Morfader Hr. Etatz
Raad Urban Bruun Deputered for Financerne.