188 / 795
1 7 6
Otto Mackeprang
so) Skrivelse af 7 /4 1938 fra professor Gottlob til stukkatør Fer-
dinandsen. Kopi i Landsarkivet. Ved denne skrivelse approberes
et tilbud på flytningen fra Domhusets forhal til Kunstmuseet.
Ifølge oplysning af kunstgipser Poul Ferdinandsen blev regningen
på de 200 kr. udstedt den 25. s. m.
31) Juristen. Udgivet af Juristforbundet. 14. årgang (1932), s. 97
—99.
32) Sven Henningsen: Den moderne storby. København fra bo
plads til storby. Under redaktion af Harald Jørgensen. II (1948),
s. 524 f.f. — Den om talte Absalon-statue, vartegnet for 1872-ud-
stillingen, kom også til at spille en rolle under afholdelsen af
Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København
1888. Omslaget til ud stillingens generalkatalog og de forskellige
sektionskataloger havde således en afbildning af statuen, der -—-
højt til vejrs, indrammet af rigt ornamenteret bjælkeværk — skuer
ud over udstillingsterrænet med Kalvebod Strand i baggrunden.
Bispen skulle overvåge, at arbejdet blev gjort i hans ånd.
33) B. F. 1912/13, s. 2203— 14. — Ejendommen er matrikuleret
som nr. 1 Vester Kvarter. Erklæring om opløsning af samejet blev
lyst den 20. april 1928. T inglysningskontoret.
34) Francis Beckett: Billedhuggeren V ilhelm Bissen. Illustreret
Tidende. 54. årgang (1912/13,) s. 393— 95. — Slet vedligeholdt var
statuen og dens sokkel. Otto Rung, der som ung jurist en årrække
havde sit virke i Krim inalretten på Domhuset, giver i bogen „Fra
m in klunketid“ (1946), s. 180— 81, en livfu ld beskrivelse af, hvor
galt det var fat. Hør blot: „Men inde i den isgrå vældige vestibule
stod i læ af galleriet den mægtige bisp Absalon i gips, en støvet
kolos med gule render efter duerne, der gratis logerede oppe i
den magistrale frontespice. Bispen stod på vagt, som engang foran
Havns alleræ ldste Akselborg, dog i dag blot med et kridtet træ
sværd i sin hånd. Og ligesom på Roms Sankt Peter var hans frem
rakte storetå slidt op til roden, så halm strå stak frem af gipsen.
På soklen under ham havde Domhusets stamgæster en hel kiosk
for indbyrdes korrespondance. Her havde „Stille Frederik“ sendt
sin sidste hilsen til kammeraten „Svedfod“ : „Venter 8 måneder,
hils vennerne i Lersøen“, og „Peter Stive“ havde med sin blyan t
stump varslet „Thilda Hareskår“ om blot at holde ud, så det blev
frisag for dem begge to !“
35) Haavard Rostrup: Billedhuggeren H. W. Bissen 1798— 1868.
I (1945), s. 180— 82.