Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
331
Efter en ganske god afsætning i de første år gik salget
ned i årene efter 1838, hvilket dels skyldtes, at mange af
selskabets skrifter efterhånden mere blev regnet for de
dannede klasser end for almuen, dels skyldtes, at flere
og flere frieksemplarer blev uddelt. Da selskabet på
grund af den lovende start udgav sine bøger i store op
lag, fik foreningen betydelige restoplag, og for at få disse
afsat måtte man i 1841 foretage en prisnedsættelse, som
dog først kom til at træde i kraft året efter, da selskabet
i 1841 lod foretage hjemkaldelse af boghandleres, kom
missionærers og filialers restoplag.359 På dette tidspunkt
havde selskabets forhandlere modtaget skrifter til et be
løb af 1591 rbd., som der ikke var afregnet for. Der
remitteredes bøger til et beløb af 504 rbd., mens den
resterende del må betragtes som solgt. Af disse solgte
provinsen for 751 rbd. = 69
%
og København for 336
rbd. = 31 %.300 Dette kan dog kun tages som udtryk
for, at der i provinsen var opstået store restancer, thi i
listen over bestilte bøger fra december 1841 figurerer
København med bestillinger for en sum af 432 rbd. —
73 %, mens provinsen kun har købt for 161 rbd. =
27 %.361
De smukke tal fra 1841 og 1842 skyldes således hen
holdsvis opgørelse af gamle restancer og prisnedsættelse
på restoplagene. Som opgørelsen over salget af skrifterne
viser, gik afsætningen stærkt ned i de følgende år. Det
havde foruden skrifternes mindre populære karakter
også en anden årsag. I de første år påførtes selskabet
betydelige tab gennem kontingentrestancer og under
slæb. Da foreningen i 1841 i anledning af prisnedsættel
sen gennemtvang en almindelig opgørelse, fastsatte man.
at provinsboghandlerne for fremtiden skulle præstere
kontant betaling.362 Men selskabet gik videre endnu. I
begyndelsen havde man forsøgt at inddrive boghandler
nes og kommissionærernes restancer gennem sagsanlæg,




