340 / 795
328
Sigurd N ielsen
I følgeskrivelsen oplyses, at man ønsker fortegnelsen ud
delt blandt præsterne i de sogne, der endnu ikke har
noget bibliotek, da målet er oprettelse af et bibliotek i
hvert pastorat.346 Men derved var selskabets arbejde for
oprettelse af biblioteker afsluttet, og på generalforsam
lingen den 7. maj 1847 vedtoges, at bibliotekerne for
fremtiden skal betale fuldt kontingent for blade og skrif
ter, og de vil ikke længere kunne modtage skrifterne
særskilt.347
Udgivelse af politiske skrifter.
Selskabet fattede i sine sidste leveår større interesse
for politisk oplysningsarbejde, uden at dette dog fik
praktisk betydning. Allerede i selskabets første leveår
havde der enkelte gange været planer om udgivelse af
bøger med politisk indhold, f. eks. Hages om begiven
hederne 1830—35348 og et skrift af Algreen-Ussing om
Struensee.349 Da Johannes Hage kom under censur, bort
faldt denne plan, og Algreen-Ussing opfyldte aldrig sit
løfte. Derimod vovede selskabet ikke at realisere urma
ger Henrik Kyhls forslag om at udgive et populært
skrift, som i udtog indeholdt alle i stænderforsamlin
gerne afgjorte sager.330 På samme måde gik det med Roh-
manns skrift „Historisk Fremstilling af Enevoldsmag
tens Indførelse i Danmark“. Hverken den nedsatte ko
mité (Velschow, David og Schouw) eller bestyrelsen
turde anbefale udgivelsen af et værk om så farligt et
emne.351 På den anden side ønskede man dog heller ikke
ligefrem at drive propaganda for enevælden. Da samme
flittige skribent Rohmann indsendte „Trykkefrihedens
Historie indtil 1730“, erklærede skriftkomiteen, at man
fandt værket udmærket, men ønskede en fortsættelse fra
1730 til nutiden. Dette begrundedes nærmere med, at den
behandlede periode var en tid, hvor der faktisk ikke var
tale om trykkefrihed, og ved sammenligning med disse