337 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
325
udsætning. Da foreningen startede, eksisterede faktisk
kun lejebiblioteker i byerne. Disse var dog efter bladets
udsagn så dårlige, at en dannet mand ikke kunne være
bekendt at opsøge dem. Bladet anbefaler flere gange op
rettelse af gode læseforeninger i byerne, en gang ud
kastes endog en plan i bladet om, at boghandlerne skal
træde i forbindelse med litterært dannede inænd, der skal
bestemme listen over bøger til indlemmelse i lejebiblio
teker oprettede af boghandlere.334 Men hovedvægten læg
ges dog på at fremkalde biblioteker på landet, hvor de
er et praktisk talt ukendt fænomen.
F. C. Olsens forslag.
Agitation for oprettelse af almuebiblioteker og udde
ling af frieksemplarer af skrifterne til disse var dog ikke
nok for de ivrige oplysningsvenner. F. C. Olsen, der både
som redaktør af „Dansk Folkeblad“ og senere af alma
nakken „Dansk Folkekalender“ og i sin egenskab af be
styrelsesmedlem udrettede et stort arbejde på dette felt,
foreslog i sin formandsperiode nedsættelse af en komité
til drøftelse af de midler, der bør anvendes til at under
støtte og fremkalde læseindretninger for almuen.335 En
komité bestående af Marckmann, sekretær J. C. Hald og
F. C. Olsen blev nedsat. Udvalgets betænkning forelå 19.
september 1839, men da filialernes betænkning først
skulle indhentes, trak sagen i langdrag, og først den
2. oktober 18-40 kom betænkningen til behandling i be
styrelsen.330 Komiteens indstilling bestod af følgende
punkter:
1. Et tilskud på 500 rdl. til almuebibliotekernes frem
me.
2. Ansættelse af maksimum for gratisuddelingen af
bøger.
3. Udsendelse af en opfordring om, at de almuebiblio
teker, der ville have frieksemplarer af skrifter,