333 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
321
personligheders levnedsskildringer i oplysningens og op
dragelsens tjeneste en blanding af romantik og rational
isme. En tro på geniets betydning for udviklingen ligger
øjensynligt bag ved, men samtidig overbevisningen om,
at mennesket som fornuftvæsen vil følge de af den store
personlighed anviste veje til fremskridt. I komitébetænk
ningen over Hans Egede-biografien hedder det, at bogen
„kan bidrage til at udbrede Kundskab om og henlede
Opmærksomheden paa en fjern og kun lidet besøgt Del
af de under den danske Krone beliggende Lande, der vel
endnu i vore Dage kunne behøve Ofre, bragte tned sam
me Dygtighed og Kraft og i samme Aand, som Hans
Egede bragte dem“.322
Blandt biografierne findes to af udenlandske personer
(Franklin og Luther), af hvilke Franklin er en tro re
præsentant for oplysningstiden. Hans bøger citeres da
også ofte i Folkebladet. Men ellers behandles danske per
soner som Thorvaldsen, Tycho Brahe, Hans Egede, Tor-
denskiold og Niels Juel. Det er måske værd at lægge
mærke til, at listen starter med åndens arbejdere (kunst
neren, forskeren og forkynderen) og slutter med krigens
helte. Når man sammenholder de sidstnævnte værker
med andre udgivne skrifter fra 40’erne, værker som
„Olger Danskes Krønike“, „Nordiske Oldsagn“, „Krigs
tildragelserne i 1807“, „Udvalgte Sagastykker“ og „Dan
mark i Valdemarernes Tid“, er man ikke utilbøjelig til
at se en udvikling fra en rationalistisk-kosmopolitisk
indstilling til en romantisk-national opfattelse hos sel
skabets ledelse. Det stemmer godt med Lehmanns ud
talelse på generalforsamlingen 1847. Han erklærer, at
man næppe vil udgive flere biografier om fremmede,
men foreslår at udgive skildringer af Rantzauerne, Hol
berg, Struensee, Griffenfeldt, Gustav Vasa, Gustav Adolf
og Karl den Tolvte.323
Dette skal naturligvis ikke forstås således, at den ra
21