336 / 795
3 2 4
Sigurd N ielsen
Danmark under Frederik den Fjerde“, og Worsaae be
handler „Dannevirke før og nu“. Afsætningen gik stry-
gende, men udgivelsen blev dog alligevel en bekostelig
affære for foreningen. Folkekalenderen gav et underskud
på 2000 rdl. pr. årgang330 og medvirkede til den økono
miske krise, der virkede lammende på hele foreningens
virksomhed i 40’erne. I 1844 var selskabet ikke i stand
til at fortsætte udgivelsen. Skriftkomiteen kviede sig dog
ved at opgive, hvad man her med held, så vidt det kan
ses, havde påbegyndt. Skriftkomiteen stillede da forslag
om udgivelse af en „Nytaarsgave“, d. v. s. et skrift af
lignende indhold med udeladelse af det astronomiske
stof.331 Også denne plan måtte opgives af økonomiske
grunde.
Sognebibliotekevne.
Også på et andet område kom de økonomiske vanske
ligheder til at spille ind, nemlig i støtten til almuebihlio-
teker. Da selskabet startede med at udgive skrifter, tilstil
lede man eksemplarer af disse til hospitaler, kaserner,
fængsler, fattighuse og biblioteker, der ansøgte om fri-
eksemplarer.332 Antallet af frieksemplarer steg hurtigt,
og meningerne om gavnligheden af denne fremgangs
måde var delte. Allerede på bestyrelsesmødet den 12.
juni 1837 opstod en diskussion om dette forhold. Gad
frygtede for, at mange landsbyskolelærere ville melde sig
ud af selskabet, når de kunne få et frieksemplar til deres
sognebibliotek. Og Ørsted var ængstelig for, at der op
stod så mange læseforeninger, at denne uddeling blev en
for stor byrde for foreningen.333 Der var således en del,
der nærede uvilje imod at anvende så mange af selska
bets kræfter på denne måde. Tilhængerne var imidlertid
i flertal, og uddelingen fortsatte. For Trykkefrihedssel
skabet stod det klart, at skulle oplysningsarbejdet lyk
kes, var oprettelsen af gode biblioteker en nødvendig for