HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

3 2 2

Sigurd N ielsen

tionalistiske opfattelse pludseligt forsvinder. I den ko-

mitébetænkning, som H. N. Clausen, H. C. Ørsted og

F. C. Olsen afgav over bogen „Nordiske Oldsagn“, sporer

man tydelig nok en vis betænkelighed ved at udgive dette

værk. Det hedder i betænkningen, at disse ældgamle sagn

træder frem i deres oprindelige simpelhed, men derfor

også med det præg af råhed, der var hine tider egent.321

Altså meget lidt af romantikkens begejstring for heden

old. Komiteen fraråder da også at udgive flere bind om

dette emne. Da selskabet udgav en ny oversættelse af

„Olger Danskes Krønike“, har denne beslutning åben

bart vakt modstand i selskabet, thi den 7. oktober 1842

indeholder Folkebladet et forsvar for bogen. Det frem

hæves, at selv om bogen nærmest må betragtes som mor

skabslæsning, er den dog værdifuld som læsning for

almuen ved at give et billede af middelalderens liv og

tænkemåde.323

„Dansk Folkekalender“.

Brydningen mellem to livsanskuelser aner man også

i den almanak, som selskabet udgav i årene 1840—44.

Vanskeligheden ved at komme i kontakt med bonden

gik efterhånden op for de lærde mænd. Flere skildringer

i Folkebladet beskæftiger sig med forholdet mellem bon

den og de dannede klasser. Således beklages bondens

mistillid til intelligensen, som skriver bøger til hans op

lysning, i en artikel den 7. august 1840.326 Bevidstheden

om, at foreningen ikke gennem sine skrifter var kommet

i kontakt med almuen, fik selskabet til i 1840 at reali

sere en plan, som allerede havde spøgt i flere år, oprin

delig undfanget af H. C. Andersen.327 Det var udgivelsen

af en almanak med oplysende stof. Folkekalenderen fik

sin ivrigste forkæmper i F. C. Olsen, der også blev sjælen

i foretagendet. Den første årgang redigeredes af en ko

mité bestående af F. C. Olsen, David og observator P.