335 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
3 2 3
Pedersen. Men da de to sidstnævnte ikke deltog særlig
ivrigt i arbejdet,328 overlod man for fremtiden redak
tionen til F. C. Olsen alene.
Første årgang har samme karakter som Folkebladets
første årgange. Almanakken er fyldt med moraliserende
fabler, nyttige råd til almuen om børneopdragelse, be
kæmpelse af overtro ved at vise, hvor urigtige mange
gamle vejrspådomme i virkeligheden var. For borger
standen indsattes artikler om økonomiske forhold, så
ledes kom hver årgang til at indeholde „statistiske Op
tegnelser“. I en anmeldelse af Folkekalenderen fra komi
teen udtales, at der eksisterer to arter af Folkekalendere.
Den ene, som udkommer i England, Frankrig og U.S.A.,
benytter især almanakken, som er meget udbredt blandt
folk, der ellers ikke køber bøger, til at udbrede nyttige
kundskaber blandt folket. Den anden art, som især er
udbredt i Tyskland, bringer morskabslæsning. Selska
bets almanak er af den første slags, „thi Selskabets For-
maal skulde være at gavne, kunde man tillige opnaa at
more og underholde Sindet, saa maatte dette betragtes
som en vistnok væsentlig Vinding“.329 I overensstemmelse
med dette nytteprincip var da første årgang udarbejdet,
og almanakken bevarer til dels samme karakter i de
følgende årgange, men nu kommer den nationale opdra
gelse med som en ny faktor. I tredie årgang dominerer
således de historiske artikler. Den senere professor Fre
derik Schiern skriver om „Spanierne i Danmark“.
N. M. Petersen bringer en artikel om „Dronning Dag
mar og Dronning Bengerd“, og Worsaae behandler
„Archimbolds Segl“. Den vigtigste i denne forbindelse
er dog „Linieskibet Prins Christians Kamp og Under
gang“. Det statistisk-økonomiske stof redigeret af Na-
thanson bevares fortsat i bladet, mens det almen oply
sende stof skrumper stærkt ind. Fjerde årgang er helli
get Slesvig. Allen skriver om „Slesvigs Genforening med