4 2 0
Steffen Linvald
der meget om det, som springvandet 1908 blev opstillet i,
men ligesom selve springvandet giver et indtryk af nogle
af de problemer, som de to kunstnere arbejdede med.
Da Københavns første banegaard blev opført 1847,
laa den paa den nuværende Hovedbanegaards plads, men
da banetrafiken stadig udvidedes, blev den hurtigt for
lille, og i 1863— 64 erstattedes den under arkitekten J. D.
Herholdts ledelse af en ny, der blev bygget paa den mod
satte side af Vesterbrogade omkring Axeltorv og Ham-
merichsgade. Den bestod af to parallelle fløje, af hvil
ke den østlige benyttedes som afgangsstation, medens
den vestlige var indrettet til ankomststation. Mellem
dem laa den store tog- og perronhal, der aabnede sig
ud imod Vesterbrogade, og som efter indvielsen af den
nuværende Hovedbanegaard 1911 blev ombygget til bio
grafteater.
Paa en morsom tegning af Sigvard Hansen fra om
kring 1890 ser man afgangshallen med b illetsalget, og
folk, der venter paa, at deres tog skal afgaa. Paa en
p ille er opslaaet en plakat, der viser vej ind til III k la s
ses ventesal, som museet tilfæ ld igvis ogsaa er kommet
i besiddelse af en tegning af. Den skyldes Arthur Boe-
sen. Midt i rummet staar to støbejernssøjler med kunst
færdige smedejernslygter, der understøtter loftet, i det
ene hjørne er indbygget en garderobe, og langs væggen,
som er fyldt med plakater og opslag, er anbragt en bænk.
Da denne banegaard blev bygget, var Trommesalen
endnu datidens kvægtorv og dens nærmeste nabo, men
1879 blev det ny kvægtorv ved Halmtorvet taget i brug,
og en gouache af den kendte bladtegner Anton Hansen
giver et udmærket indtryk af en af slagtehallernes
skikkelse. Det slagtede kvæg er ophængt paa jernstæn
ger og i færd med at blive parteret, medens en kalv
med et sørgmodigt udtryk i sine kønne øjne venter paa’,
det skal blive dens tur at blive ført til slagterbænken.
Fra Vesterbrogade, som langt op i forrige aarhundre-




