433 / 795
Københavns Bymuseum 1952— 54
4 2 1
de var en hyggelig vej med lave forstadshuse, har mu
seet erhvervet en tegning af gæstgivergaarden „Løven“
i nr. 30 fra omkring 1840 og en tuschtegning fra 1899
af Arne Rolstad, der viser de maleriske bindingsværks
pakhuse bag nr. 65, som blev nedrevet, da Albert Jen
sen 1903 opførte det store bygningskompleks „W estend“.
Endnu længere end Vesterbro bevarede Frederiksberg
sit landlige udseende, som violin isten Fini Henriques
fader, Vilhelm Henriques, der var direktør for Frede
riksberg Fattigvæsen, priste den for i 1866: „Naar Træer
og Buske om Sommeren staae i deres fulde Pragt“ —
skrev han — „naar Caprifolier, Roser, Viin og andre
Fspaliertræer slynge sig op ad Husenes Mure, da skal
ingen kunne negte, at Frederiksberg endnu paa mange
Punkter ligner en yndig stor Have, hvis landlige Boliger
indbyde de Veifarende til at bygge og boe derude“.
Det er im idlertid ikke, fordi Bymuseet lægger særlig
vægt paa at erhverve hilleder fra Frederiksberg •—
tværtimod overlod det gerne Frederiksberg indsam lin
gen af de billeder, der belyser denne bydels udvikling,
men naar Frederiksberg, endog efter det ny raadhus’
opførelse ikke synes i særlig grad at interessere sig for
disse, mener Københavns Bymuseum som hidtil at
maatte paatage sig denne opgave. Derfor har det i aar
bl. a. erhvervet et maleri af den forlængst nedrevne villa,
Gammel Kongevej 91 tæt ved hjørnet af Værnedamsvej.
Huset er set fra bagsiden ud til haven. Det er to eta
ger højt med kælder og kvist og er med sine røde tegl
stensmure, svungne gavle, sine kvaderbeklædte hjørner
og graa vinduesindfatninger meget karakteristisk for
tiden omkring midten af forrige aarhundrede, da renæs
sancen begyndte at gøre sin indflydelse gældende paa
arkitekturen, men da midtpartiet mellem de to frem
springende sidefløje er kalket med lys farve i senk las
sisk maner, er det paa den anden side sikkert et ret tid
ligt eksempel herpaa. Haven er anlagt i tidens stil og