439 / 795
Københavns Bymuseum 1952— 54
4 2 7
enke fru Laura Petersen, af det gamle gulkalkede
tvangshus, der med sit røde tegltag tog sig saa smukt
ud paa baggrund af de fem høje slanke popler, der ind
rammede det.
I sidste halvdel af forrige aarhundrede var en række
større industrielle virksomheder blevet opført langs Jagt
vejen. Mellem Borups Allé og Hellebækgade laa saale-
des J. F. F. L illiequists garveri og saffiansfabrik Louis
Haab, der er malt af Arthur Boesen 1885. Da grunden
stødte op til den nu nedlagte jernbanelinie fra Køben
havn til Helsingør, er det bommen, som afspærrede
Jagtvejen, naar togene passerede, der ses i baggrunden.
Medens Ølunds Mølle paa Nørrebros Runddel for
længst er nedlagt som mølle, benyttes bygningen stadig
som pakhus i gaarden bag Nørrebrogade 140 paa h jør
net af Jagtvejen, men forholdene er dog ikke slet saa
maleriske nu, som da Karel Sedivy malte den 1895. Dens
oprindelige udseende viser et maleri af en ukendt kunst
ner fra omkring 1850, som i forvejen var i museets be
siddelse.
Paa ture rundt om i byen kommer man undertiden
ud for overraskelser. Blandt andet er det sikkert kun de
færreste, der ved, at midt i det store garagekompleks
mellem Esromgade og Nørrebrogade ligger der endnu
en rest af et af de mest kendte Nørrebro’ske landsteder
— lystgaarden Ventegodt, hvis historie kan føres tilbage
til det 18. aarh. Faa aar før den mistede sin landlige
beliggenhed, udførte I. L. Ridter en akvarel af stedet. Den
er nu i museets besiddelse som et vidnesbyrd om den
vældige udvikling, der har fundet sted i dette kvarter.
Fælleden bidrog imidlertid til, at en del af Jagtvejen
helt op i dette aarhundrede vedblev at eksistere som en
idyllisk landevej, og et maleri af Helge Helme af ud
sigten mod de store karreer paa hjørnet af Tagensvej
bekræfter, at saa sent som 1921 satte endnu de gamle
allétræer deres præg paa strækningen mellem Store V i