440 / 795
4 2 8
Steffen Linvald
benshus og Tagensvej, hvor bebyggelsen væsentligt be
stod af smaahuse, medens trafiken ofte indskrænkede
sig til en enkelt sporvogn. I sammenligning med Tagens
vej har den dog sikkert alligevel været ret befærdet, for
vidste man ikke bedre, vilde man kunne fristes til at
tro, at et maleri af Ove Kunert fra vinteren 1913 fore
stillede en fjern sjæ llandsk landevej og ikke Tagens
vej i omegnen af Haraidsgade, idet de smaa bondehuse
paa billedet snarere synes at høre hjemme i en lands
by end i en københavnsk forstad.
Indtil Fælledparken anlagdes 1909, hvilte der over
fælledens store flade græsmarker en ejendommelig stem
ning, som Viggo Johansen i et maleri fra omkring 1890
har givet udtryk for, i en udsigt over Blegdams Fælled
mod St. Johannes Kirke.
I 1860’erne var det ikke ualm indeligt, at folk, der
boede paa Frederiksberg, hvis de skulde ud til Øster
bro, foretrak apostlenes heste fremfor at køre, men det
hændte dog, at de benyttede sig af „Forstædernes Spor
vogn“, som ses paa et morsomt maleri fra 1865, der
trods dets noget d ilettantiske udførelse maa betragtes
som en værdifuld tilvækst af museets b illedsam ling, da
sporvognsbilleder fra den tid er meget sjældne. I for
grunden ser man paa Jagtvejen mellem Østerbrogade og
Østre Allé den hestetrukne sporvogn, paa fælleden græs
ser kvæget uforstyrret, og i baggrunden sk im tes byens
taarne.
Selv om vi ser bort fra trafiken, er det vanskeligt i
vor tid i byens omegn at finde en tilsvarende idyllisk
tilstand, men i begyndelsen af dette aarhundrede var det
ikke usædvanligt i de ydre forstæder at finde lignende
landlige omgivelser. Brønshøj var da en landsby, og paa
en tegning af Alfred Broge fra 1896 ser man den gam le
straatækte præstegaard, der aaret efter bydelens ind
lemmelse i Københavns kommune 1901 blev erstattet af