442 / 795
4 3 0
Steffen Linvald
Ikke mindre forbavsende virker den udvikling, der
fandt sted paa Amager efter Sundby og Nathanaels Sog
nes indlemmelse 1902. Ganske vist bevaredes bomhuset
og landevejsbommen paa hjørnet af Amagerbrogade og
Prags Boulevard ligesom de øvrige landevejsbomme i
byens omegn til 1915, men sammenligner vi en akvarel
af Karel Sedivy fra 1901, der viser, hvor øde og ube
bygget Amagerbrogade var paa dette tidspunkt, med de
nuværende tilstande, er det unægtelig en forbavsende
forandring, der er sket.
I Sundbyerne ligger der dog stadig enkelte gam le
landsbyhuse, men desværre er det sikkert kun et tids-
spørgsmaal, inden de sidste kommer til at dele skæbne
med dem, der allerede er nedrevet, deriblandt de hyg
gelige smaahuse i Grønlandsgade, som i aarenes løb har
tiltrukket saa mange kunstnere, f. eks. Oscar Paulsen,
som har malt dem i 1905. Med deres enkle hvid- eller
gulkalkede facader og deres afvalmede tegltage repræ
senterede de fleste af dem den samme nyk la ssiske ret
ning som de mindre landsteder fra begyndelsen af for
rige aarhundrede, og naar den sædvanlige sjæ llandske
bondehustype, som forekommer saa hyppigt i de nord
lige og vestlige forstæder, hører til sjæ ldenhederne paa
Amager, skyldes det sikkert, at de fleste huse ikke var
egentlige bondehuse, men var opført af haandværkere,
der havde deres daglige arbejde i hovedstaden.
Foruden d isse billeder har Bymuseet i aar som gave
fra politim ester Dyrlund i Næstved modtaget en in ter
essant model af den sporvogn, der i 1860’erne kørte gen
nem Frederiksberg Allé. Den er udført af ingeniøroberst
Ludvig Andreas Petersen, der var medlem af borgerre
præsentationen fra 1875 til 1892. Desuden har repræ
sentant Knud W eidemann skænket den københavnske
original F løjtekarls ejendommelige fløjte, der bestaar af
en træklods, hvori der er indfæ ldet fire to-ører og to
en-ører, medens Kuskenes Fæ llesforbund, Lykkesholm s