441 / 795
Københavns Bymuseum 1952—54
4 2 9
den nuværende, som skyldes slotsarkitekt Thorvald
Jørgensen.
Hvorledes bebyggelsen i de nordvestlige forstæder
langsom t bredte sig, giver et maleri af Otto Nielsen fra
1919 et udmærket indtryk af. Endnu ligger Ladegaards-
aaen og Lygteaaen som en glemt idyl i forgrunden, men
længere tilbage ser man de bøje huse ved Borups Allé
V in terd ag ved T a gen svej. M aleri af Ove K unert 1913
i færd med at fortrænge den. Det er den samme udvik
ling, der i disse aar finder sted i egnen vest og syd for
Damhussøen, hvor den ene gaard efter den anden ned
lægges, og deres marker bebygges. Som et lille maleri
af Søren Christiansen fra omkring 1915— 20 viser, kun
de man dengang fra dæmningen mellem søen og Dam
husengen mellem træerne skimte de gamle gaarde i Rød
ovre, og betragter vi en akvarel af Karel Sedivy af den
kendte Flaskekro paa Gammel Køge Landevej, er der
intet i det triste flade landskab, der erindrer om stedets
udseende i dag.