13
større Dekorationer og Maskineri, Løn for et større Antal Korister, Statister og Maskinfolk
samt Betaling for forøget Belysning.
For at give en Forestilling om Størrelsen af de Værdier, som de gamle Dekorationer
repræsentere, kan efter velvillig Meddelelse oplyses, at alene Materialet, o: Træ, Lærred,
Søm, Snedker- og Tapetsererarbejde, Syning, Lim, Beslag og Grunding, kort Alt undtagen
Theatermalerens Arbejde og Farver beløber sig til:
For et Bagtæppe
60—120 Rd.
En Koulisse.......................................................
16 —
En Soffit
30 —
For en komplet Dekoration: Bagtæppe, 5 Koulisser paa hver Side og Soffiter altsaa
370—435 Rd., eller for den hele Beholdning:
300 Tæpper a 60 Rd
18,000 Rd.
100 Soffiter a
30.Rd..........................................
3000 —
1350 Koulisser ogSætstykker a 16 Rd................. 21,600 —
850 Sætstykker a 10Rd.(?)
8,500 —
Summa. .. 51,100 Rd.
At nu en Omdannelse heraf til en meget udvidet Scene vil i den nærmest følgende Tid
og senere medføre betydelige Bekostninger, hvor den er mulig, behøver neppe vidtløftig at udvikles.
Hvis Tæpperne overhovedet kunne øges, da vil dette ikke kunne ske med nyt Lærred og i
de fleste Tilfælde ikke uden at ommale hele Tæppet; thi det Lærred, som er anvendt i Tæpperne,
har strakt sig, det nye vil ogsaa strække sig og følgelig ikke komme til at sidde glat, men at
træffe samme Tone i f. Ex. enLuft paa Øgningerne, sompaa det gamle noget falmede Tæppe, er umuligt.
Omdannelsen af Tæpperne viser sig altsaa problematisk og vil som oftest have Tæppets Ommaling til
Følge. Endnu værre stiller det sig medHensyn til Koulisserne, thi øges disse i Højden og Breden, maa
de selvfølgelig helt omgjøres. Dernæst kommer Spørgsmaalet: naar skal dette ske? Det løbende
Repertoires Dekorationer ville være i Brug til Udgangen af Spilleaaret 1873—74. Hvorledes vil
det være muligt paa samme Tid som Flytning af Maskineri m. v. skal ske ogsaa at ommale
Dekorationerne? Maa man berede sig paa et helt nyt Sæt eller paa en hel ny Række Stykker?
Naar saa store Vanskeligheder stille i Vejen for Udvidelse af Scenen, og denne ifølge det Fore-
gaaende synes at maatte vælges med en Bredde af 16 eller 19 Al. mellem de forreste Koulisser
rejser følgende Spørgsmaal sig af sig selv: er det muligt med en Afstand mellem Koulisserne af
indtil 16 Al. at benytte de nuværende Dekorationer og er det muligt at indrette Scenen og Pro-
scenie saaledes, at efterhaanden større Dekorationer kunne afløse de mindre, med andre Ord,
kan man skaffe en bevægelig Prosceniumsbrede?
Med Hensyn til det første Spørgsmaal maa svares, at 10 Al. høje Koulisser og de nuvæ-
værende Bagtæpper, der i Brede variere fra 18 til 24 Al., tildels ommalede kunne anvendes,
de første dog kun under Forudsætning af at Afstanden mellem Koulisserne i Dybden (o: fra den
ene Koulisses første Vogn til den næstes første Vogn) ikke forøges, thi sker dette, da bliver
Indkigget fra Siderne, som dog aldrig helt kan undgaas, altfor stort. Bagtæppet kan som sagt
ikke hænge længere tilbage end 25 Al.
Benyttelsen af de nuværende Koulisser vil altsaa nøde til at beholde den ringe Afstand
i Dybden mellem disse og vil foranledige at, selv om højere Koulisser males og Scenen udvides,
dennes Planer beholde samme Afstand, med andre Ord, den udvidede Scene vil faa 12 a 13
Planer i Dybden.
Nu vilde vel en større Afstand i Dybden mellem Koulisserne give bedre Plads for Færd
selen mellem disse f. Ex. i Processioner, der komme ind fra Siden, og af konstneriske Hensyn vil
Theatermaleren helst have faa Koulisser men brede Tæpper, dog smalle Koulisser give det bedste
Perspektiv, og til visse Stykker, f. Ex. Shakespeares Tregedier, som have en Mængde Forvand
linger i samme Akt, er det en Fordeel at have mange Planer.
Da nu Koulissernes og Sætstykkernes Materiel, som ovenfor er vist, repræsentere omtrent
Halvdelen af det hele Materiels Værdi, fortjener det vistnok alvorlig Overvejelse, om man ikke