12 / 88
Overvejelse tinder rettest. For Øjeblikket turde det være tilstrækkeligt, naar Koncurrenten indenfor
de Grændser, som lian har foreslaaet for Salen, i dette Tilfælde en Dybde tra Tæppet til Bag
væggen af 36 Al. og en Brede af 32, kan eftervise at de 1700 Pladser ere tilstede og at de give
en forholdsmæssig Forøgelse af Theatrets Indtægt med de nuværende Priser, naar Huset er udsolgt.
For Tiden ere Pladserne fordelte som følger:
Gulvet
537 PI. (1ste Parquet 147, 2det Parquet 252, Parterre 138).
1ste Etage 260 do.
2denEtage 309 do.
3die Etage 293 do.
Summa: 1399 Pladser.
En Spilleaften for fuldt Huus indbringer c. 1100 Rd.
Projektet har foreløbig følgende Fordeling, som med de nuværende Priser giver:
1ste Parquet 153 PI. a 1Rd. 2 Mk.......................... 204 Rd.
2det Parquet 211
- a l Rd .
211 -
Parquetloger 106 - a 5Mk.................................
88
- 2 Mk.
Parterre
156 -
à
4 Mk................ ...................... 104 -
1ste Etage 92
- à
7 Mk.................. .................... 107 - 2 Mk.
146
- à
1 Rd ................. .................... 146 -
2den Etage 138 -
à
5 Mk.................. ............. .
115 -
132 -
à
4 Mk.................. ....................
88
-
3die Etage 214 -
à
3 Mk.................. ...................... 107 -
353
- à
2 Mk.
8
Sk........ ......... ........... 138 - 4 Mk,
8
Sk.
Summa : 1701 Pladser.
Summa: 1309 Rd. 2 Mk.
8
Sk.
I Logerne findes enkelte Staapladser, men dette betyder Intet med den iøvrigt lave Pris
ansættelse. For Skuespillerinder og Figurantinder findes ingen særlige Loger anviste, da dette
hverken i Loven eller Programmet er forlangt.
I det Foregaaende har der kun været talt omAkustiken, for saa vidt den ei afhængig af
Salens Dimensioner. Ønskeligheden af at beholde den Dybde, der omtrent haves, er fremhævet,
Her kan endnu anføres, at Tilskuerpladsen paa Theatre Français er c. 32 Al. ; Dresdenei Theatrets
var c. 35 Al. Skulde man mene, at en saa kort Tilskuerplads, som den foreslaaede, ellei dennes
Form, om end heldig for Skuespillet, var uheldig for Sangen, da lod herimod sig anføre, at »Lynque«
som er bygget for Operaen med en lignende Form, havde gode akustiske loihold.
Hvad de øvrige Betingelser for en god Akustik angaar, da hersker herom, som bekjendt,
meget afvigende Meninger. Man synes dog mere og mere at komme til den Erkjendelse, at Halv
cirkelen forbunden med Prosceniet ved et Par rette eller svagt krummede Linier er saa god en
Kurve for Logevæggen og Brystningerne som enhver anden. Om Logevæggen bør være af Træ
bestrides; Nogle mene at ethvert andet haardt Materiale f. Ex. Sten er lige saa godt. Projektet
har Trævægge, for deri at kunne anbringe Ventilationsrør, og er altsaa for saa vidt fri for Anke.
Om Nødvendigheden af at undgaa ethvert Fremspring paa Logebrystningerne og Loftet samt om
Nytten af en Klangbund under Orkestret er der heller ingen Enighed tilstede, men Projectet har
foreløbig holdt paa disse Traditioner. Ventilationen vil selvfølgelig ogsaa kunne faa en betydelig
Indflydelse paa Akustiken. Det gjælder om at holde Luften saa rolig som muligt i parallèle
vandrette Lag uden stærke modsatte Strømninger samt at lade den bevæge sig med Lyden, i et
hvert Tilfælde ikke imod denne. Dette mener man at have opnaaet ved den foreslaaede Ventila-
tionsmaade, hvorom mere paa andet Sted.
„
.
Hvad Gulvets Stigning angaar, sætter Filippi som Regel, at den bør være fra 1—lb
indtil 1-8 . Projectet har 1—12; dog vil en større Stigning om forlanges kunne faas, eller
man vil ved at forøge Stigningen bagud kunne gjøre Vilkaarene for at se mere ens for Alle.
Principet for denne Opstillingsmaade- af Stole eller Bænke efter den saakaldte isakustiske Kurve
(Cfr. Lâchez acoustique et optique) er naturligvis anvendt i Logerne, hvis Stigninger blive højere