9 / 88
6
mesquine Jernsøjler, knap nok om iøvrigt talentfulde Forsøg paa at skjule de smaa Inddelinger
under en storartet men temmelig meningsløs Dekoration f. Ex. i Parises store Opera. Skulde man
anføre et Tlieater, som djærvt og træffende udtalte Nutidens Ideer overfor Oldtidens, da var neppe
noget nærmere hertil end Theatret i Versailles, hygget under Ludvig den Sextende. Fordringen
»at bringe Alle nær til Scenen« er her opfyldt ved at omgive Gulvet med en Mur der bærer frit
fremspringende Altaner, over Muren en Søjlegang, der giver Plads til et stort amphitheateragtigt
Galeri og paa den skjønneste Maade danner Overgangen til Loftet. Dog Theatret i Versailles,
skjønt temmelig stort, var kun beregnet paa at skulle kunne rumme Hoffet og dets Gjæster; sjel—
dent vil derfor Arkitekten være saa heldig stillet, at han kan arbejde videre paa dette ypperlige
Grundlag, som oftest vil han, naar Talen er om at bygge et større Theater, være tvungen til at
gaa til de yderste Grændser for at kunne se og høre, og dog indenfor dette Rum at skaffe Plads
til den størst mulige Menneskemængde, samt paa enhver Maade at rette sig efter dennes Vaner,
Luner og Fordringer.
Og nuAkustiken! Hvor vigtigt det er at komme til en i denne Henseende heldig Løsning
af Spørgsmaalet om Tilskuerpladsens Størrelse og Form, det indses let, naar man betænker, at
en uheldig Løsning vil ikke blot vække en berettiget Misfornøjelse med den hele Nybygning, men
ogsaa, hvis de fremkomne Mangler ikke lade sig afhjælpe, vil kunne medføre de betænkeligste
Følger saavel for vor sceniske Konst som for Nationaltheatret og dettes Bestaaen overhovedet.
Kan der ikke spilles i dette Ords bedste Betydning paa det vordende Theater, da bliver Hensigten
med det nye Hus fuldstændig forfejlet. Nu kan vel Ingen, selv ikke den mest erfarne Bygmester
i denne Henseende give fuld Sikkerhed forud, men paa den andenSide gjælder det dog om mellem
flere Muligheder at vælge, hvad der med størst Sandsynlighed vil føre til det bedste Resultat.
Det er noksom bekjendt, at et Skuespilhus og et Operahus, hvis de bygges for hver sin
Konstart, kræve forskjelligt indrettede Tilskuerpladser: at Operaen vil have en dyb, forholdsvis
lav, Skuespillet derimod en kort og bred med en, om fornødent, større Højde. Dette gjælder da
navnlig om de Theatre, som skulle rumme det størst mulige Antal Mennesker. Er dette ikke
Tilfældet, eller skulle begge Konstarter forenes i samme Bygning, da kan der naturligvis mægles
mellem disse modstridende Fordringer, men Hensynet til den Konstart, for hvilken Huset nærmest
er bestemt, vil og bør dog altid faa nogen Indflydelse paa dettes Form. For Resten er der en
indre Sammenhæng mellen Fordringerne til Højde og Dybde, thi den dybe Tilskuerplads kan nøjes
med en mindre Højde og dem korte kræver en større, for at man skal kunne se godt, hvad der
foregaar paa Scenen. (Cfir. Lâchez: acoustique et optique.) Kjøbenhavns nye Theater skal væie
baade Skuespil- og Operahus: den Menneskemængde, det skal kunne rumme, er endnu langt fra
Maximum af, hvad navnlig et Operahus kan give Plads; men skal nogen Konstart begunstiges ved
Bygningen, eller dens Interesser fortrinsvis varetages, bliver dette jo uden Spørgsmaal Skuespillet.
Det maa da undersøges, hvilke Afstande almindelig anføres som forenelige med at høre og se godt,
hvorledes disse stemme med vort nuværende Theater og med Projectet, samt hvilke Slutninger
der lade sig drage ved Sammenligning med de nyere og bedre Theatre, som ere opførte udenlands.
Maximumsafstanden for at kunne høre og se godt varierer hos de forskjellige Forfattere,
som have beskjæftiget sig med Akustikens Anvendelse i Bygningskonsten, fra 75 til 50 Fod. (Cfr.
Rhode’s Theorie
der Verbreitung des Schalles für Baukünstler, Wyat: principlesof a design for a
theatre, Filippi hos Contant.Yort nuværende Teater er 32 Al. dybt fra Tæppet til Bagvæggen.)
Det ses altsaa, at den yderste Grændse for en reciterende Scenes Tilskuerplads er ikke langt fra
at være naaet. Huset rummer kun 1400 Tilskuere og dog ere Pladserne yderst knebent afmaalte,
selvfølgelig paa Grund af den ringe Brede. Gaar man nu ud fra, at der i alle Tilfælde bør
lægges til Husets Brede, men at denne ikke vil kunne blive meget større end 32 Al., stiller
Spørgsmaalet sig: hvorledes da skaffe Plads tilde forlangte 1700?
Der er navnlig to Maader, paa hvilke et større Antal Tilskuere kunne anbringes i et
forholdsvis mindre Rum. Den ene bestaar i, at Logerækkerne udvides for hver Etage, følgelig
træde tilbage for hinanden. Paa denne Maade ere de paa Gulvet og i underste Logerække sid
dende Tilskuere nærmest Scenen, Logerne faa samme Brede hele Huset rundt o: 2 3 Rækkei
Siddepladser, men de i de øverste Logerækker siddende Tilskuere se og høre mindre godt; Huset
indeholder en forholdsvis temmelig stor Luftmasse. Salens Form nærmer sig til en halv hul Kegle-