152 / 226
146
NOVEMBER 1712
kan see baade næ tter og dage. H an er over 14 å 16 f. lang.
Og
21/2
m il østen fo r Christiansand, ned ved søen paa en
rød holm eller odde, der b o r og endnu en drage inde. For
nogle aar siden haver H oilenderne boden en tønde guld fo r
det bjerg, og saa fo r en skouv, som der lig g e r nest ved, at
han vilde brende og m ine det op. Mens han fik ikke lov
der t il at kjøbe det. — For nogen aar skjede det østen fo r
Christiansand i et sund, kaldis blinde Ieyen, om vinteren,
der laag is paa, da var der nogle ud paa isen at fiske. Saa
kom og en anden m and gaaende og vild e over isen, da ad
varte de ham , at han skulde ikke gaa over paa den plads;
th i isen var ikke sterk. Men han svarid dem : „A a , han bær
sagte m ig .“ G ik saa der hen fo r at gaa over. D er fa lt han
i isen. Da begjønte han at raabe, og folken løb hen til ham
at rædde ham , mens som de kom nogit næ r ham , da sank
han ned. Og en stor ørn kom flyvende og slog ned i samme
h u l, og kom ikke op. Da ledte de efter m anden; th i der
var kuns 2 f. vand og hvid sand bond, der han fa lt ned,
men de fant mandens støvler og hat og vanter, lige ned
onder hollet, som han fa lt ned, men hverken manden ey
heller den ørn, de fantis a ld rig m er. —
Pass[iartis]: at vo r Konge lader nu opbringe alle de
skiber, som kom m er fra H am borg, og de b rin g e r dem op
t il G liickstad. — Passfiartis]: at nu over 30 aar siden b rin g id
de og op H am borger skibene t il G liickstad, det vilde Ham*
borgene ikke lide, men lod udruste endel skiber og lagde
fo r G liickstad, da lod vo r Konge udrede en esquader orlogs*
skiber og g ik derhen ned. Og da vore kom , da kapped de
andre sine anker og seylte op ad H am borg til igjen. Og
saa lod de optage et a f deris ankere, og det blev ophengt
i G liickstad, paa kjerke m uren, og henger denne dag til en
afm indelse der af. Og de a f H am borg haver bødet vor
Konge saa m egit guld, som ankerit var vigtig, at de maatte
tage det ned igjen. Mens de fik ey lo v d e rtil.