TordenskioldsMators

142

OKTOBER 1712

Fregat Ø rnen laag nu oppe ved Gam le H olm en og repa*

re rid ig le n ; th i hun var m egit fo rskjø dt a f Svensken, da

h u n var i Svenskens flode. H u n havde faat 2 g ru n d skud,

og 5 ku g le r a f 24

Uder

fantis i hende. En kugle ram te en

koe fod, som stod op og ned m ellem hendis stokker. Den

slog ud paa h in siden, tvert igjen borde. Og hendis toug*

væ rk og seyl var m egit i stokker. Mens alle han fo lk laag

da p la t ned paa dækket. D er fik ik k e en mand skade.

d. 17. d itto mandagen. V i blev liggende stille paa Reeden

og fik anker og touger, vand og victualing om bord igjen.

T h i v i skal gaa hen til floden igjen. Passfiartis]: at v o r flode

skal være længe ude i høst og passe paa Svensken, at han

skal ikke faa føre victualing til lant Rygen til sit krig sfo lk.

— For nogle dage siden kom her en m and, som va r røm t

i fra Sværig. H an sagde, at de brøgger og bager og slagter

saa fast, som de kan lage t il victualing at føre til lant Ry*

gen i høst. T h i der er stor honger. — Passfiartis]: at da

Løvendals G aley laag og tørked sine seyl forleden dag, da

stod Kongen og saa alle de kugler, som havde gaat gjen*

nem hans seyl. Da skikked han bud til capit: Wessell, som

da førde hende, og han taelid med hannem og spurde ham

om a dskilligt. Da efter erlangte responsoria foræ rte han

capitainen 100 dukater. Og igaar var Kongen ned paa GI.

H olm en. D er kom en skipper a f transportskibene og talte

med Kongen og b rin g id ham ra p p o rt fra floden, at den var

endnu i god behold paa Kjøgebogt. Da foræ rte Kongen

ham 5 rd r. — Passfiartis]: at da Svensken jagte os med

floden ind til D ragør, da sad Kongen t il bords og skulde

spise. Da fik han tid n in g , at v i var in d jagit. Da blev han

saa forbaubst, at han konde ikke tage sig nogit til. — Pass*

fia rtis ]: at generalen staar kons slæt i Mayestetens grasie

nu, fo r at v i ikke søgte Svenskens flode. — H e r var og

komm en brever i fra Liste[r]len t il v o rt skib, indeholder,

at der er god tid paa korn og grøde, men alle folkene var