144 / 226
138
SEPTEMBER. OKTOBER 1712
skibe, og de skjød heele la g it paa hende a f 3 skiber. Saa
g ik hun fra dem, fik dog ingen skade. Og Raa fik heele
la g it a f Svenskens generael, g ik saa fra hannem , fik heller
ingen skade. Svensken vilde dog ikke brase o p ; men han
tenkte: „N a a rid e r fanden Jutan, v ill han nu læ g g e
------
om bord med kammeraterne
Den ene Svenskens adm irael
tillig e med hans forriste esquader kneb høyt op til lovart
og vilde have Løven fra vore s k ib e r; men adm iral Rabe[n]
tillig e med v o r forriste esquader, de seylte ham t il lo va rt
og fo r bød ham det. Da begjønte de at skyde d ig t paa hver
andre vel i 2 glas, da maatte gode Suecus dreye a f forde*
vin d ned i sin rang igjen. Siden seylte v i langs ved hver*
andre, in d til det da blev m ø rkt om aftenen, og blev da intet
m ere skjødt. Men v i h o ld t det saaledes med hver andre hele
natten og tonde lantæ rner fo r hverandre. Og de 10 eller
11 priser, som v i fik forleden nat, de g ik idag til Kjøben*
havn. P ass[iartis]: at nogle a f dem var fulde med hæster
og ry tte r kapper. V i pralede en a f vore baader, som var
med oppe i hans transport. De sagde, at det var m er end
27 skiber opbrente. Det var vel over 50 brent, og mange
kappet i synk, og mange ja g it paa land, saa at hans heele
transport flode blev mesten deelen rudenerit. Og en a f
Svenskens fregatter skjød store stenger i støkker paa Løven*
dals Galey, saa at han tog den ned idag og satte en anden
steng op igjen. —
d. 1. octbr. lørdagen. I hunde vagten g ik v i over stag
vest over. Da hørte v i Svensken skjød i læj og gjorde sig*
nael, mente, at han g ik over stag med os hen. Men G ud
slog ham med rædsel, saa han gjorde signael fo r sin skiber,
at de skulde fægte med hælene, tog saa sin vey ad Carls*
krone igjen. Og da det nu blev lys dag, konde v i ikke
see Svensken mere, men fornam , at han havde svingit hare
fanen, hvor fo r v i og dued op med v o r Pode. Og om af*
tenen kom v i til ankers paa Kjøgebugt. E fter at v i nu