JUNI 1711
51
1 —Simon Lcprosus, første raadsherre. „Med hvad ræt
kan man fordømme den, som er sin egen og sit
egit.tt—
2 — Rabaom
„Jeg ved ikke, hvor for rætten er gjort, naar man ikke
skal forhandle udi sagen, og efter rætten foreført i den.“ —
3 — Achias —
„Man bør først flitteligen at ransage sagen, før end
man fordømmer nogen til døde.“ —
4 — Subath
„Over Guds, og menniskens ræt maa ingen dømme, men
en hver dømme over sine egne misgjerninger. Ak, hvad
haver dog dette menniske gjort.“ —
5 Rosmophim
„Hvor til er lov og ræt given, naar oprigtighed ikke
formedelst loven skal for svaris og op holdis.“ —
6. Putiphares
„Det trykker landet aller mest, naar der op stiger et
opløb, blant den gemene almue.“
7 Riphar
„Rætten straffer ingen uden aleniste de ulydige og
haardnakkede. Er han en over trædere, saa lader hans egne
onde gjerninger dømme hannem og ikke voris hastighed.“ —
8 — Joseph af Arimathia.
„Ak, hvilken en stor skam maa det være, at ingen findis
her i staden, der vil forsvare et u=skjøldigt menniske.“ —
9. Joram
„Hvor for lade vi dette menniske dø for sin oprigtigheds
skjøld og retfærdigheds skjøld.“ —
10. Ehihores
„I hvor rætfærdig han er, saa skal han dog allige vel
døe, af den aarsage, at folket klager over hannem.“
11 — Dirabias
„Om vi endskjønt vilde bevise nogen naade imod han*
nem, saa bliver han dog af andre anklagit“ —
K
ø b e n h a v n s
k o m m u n e b ib l io t e k e r