teter. Yi fremhæve dette saa meget mere, fordi man
oftere hører den Mening, at vi aldrig kunne tilvejebringe
Kræfter til dels at imødegaa en Landing og dels at be
sætte den store Reduit; men p a a s amme Ti d vil der
ikke være Brug for en stor Styrke paa begge Steder.
Om Landgangen lykkes, eller ikke, er hurtig afgjort, men
i sidste Tilfælde vil Hærens Tilbagegang mod Reduiten
kunne ske i Løbet af faa Dage. Og herved vil det da
navnlig vise sig, at intet andet Punkt paa Sjælland bedre
egner sig til at være vor sidste Reduit/ end netop Kjøben-
havn, fordi den nævnte Befæstningslinie er den eneste
mulige, hvortil en Retræte under alle Forhold vil være sikret.
Sker Landgangen paa et Sted udenfor det egentlige
Nord-Sjælland, vil Retræten 15 fra Landgangspunktet gaa
ad de paa Roskilde førende Veje, og saa snart Hæren
er kommen i Snævringen mellem Roskilde-Fjord og Kjøge-
Bugt, vil Fjenden maatte standse sin Forfølgelse; thi den
befæstede Linies Kanoner spærre Adgangen til Kjøben-
havn, og Adgangen til det nordlige Sjælland fra Ros
kilde af ville vi, naar Hæren ikke er meget demoraliseret
under Tilbagetoget, i længere Tid kunne forhindre, thi til
Udførelsen af denne Bevægelse har Angriberen kun to
Veje til sin Raadighed, hvoraf dog kun den ene, Ros-
kilde-Fredrikssunds-Vejen, er brugelig, da den anden, som
fører over Defileer ved Østrup-Gaard, ligger under Ilden
fra Batterierne c og d (ved Vejlehus og Nybølle). Adgangen
ad den førstnævnte Vej vil dog ogsaa i nogen Tid kunne
forhindres ved Anlægget af et Feltværk Vest for Gundsø-
magle, eftersom den langstrakte Gundsømagle-Sø og dens
Afløb til Roskilde-Fjord danner en stærk passiv Hindring
mellem Fjorden og Østrup. Maa endelig Stillingen her op-
(
18 1
)
OM KJØBENHAVNS FORSVAR.
45