gives, saa vil Værebro-Aaen- med sine mosede Bredder sikre
Forsvarernes Retræte til den nordlige Befæstningslinie.
Det vil saaledes være muligt at forhindre Angriberen
Adgang til det nordlige Sjælland, indtil han har tiltvunget
sig Adgangen til Fredrikssund over Horns-Herred med
en betydelig Styrke. Hertil vil altid nogen Tid udkræves,
og den vil for Forsvaret være af største Betydning,
navnlig for at Provianteringen skal kunne gaa uforstyrret
for sig, og desuden holdes Fjenden derved saa langt
borte, at Forsvarsarbejderne ville kunne foregaa i Ro.
Er Landgangen sket i det nordlige Sjælland, det
Sted, som for Fjenden frembyder flere gunstige Be
tingelser — hvad ogsaa Historien bekræfter —, vil Hærens
Tilbagetog mod Reduiten være fuldstændig sikret, og
man vil da atter i nogen Tid, støttet til Gundsømagle-
Afsnittet, kunne opretholde Forbindelsen med det øvrige
Sjælland. Efter at have etableret sig i Land vil Fjenden
nu gjøre det til sin Opgave at gjennemføre Cerneringen af den
Befæstningslinie, som spærrer ham Adgangen til Kjøben-
havn, og det vil da vise sig,, at den her projekterede
Linie virkelig danner et Støttepunkt for Hæren; thi hvor
ledes denne Cerneringslinie end bliver etableret — vi
skulle ikke herved indlade os paa Detailler —, vil den,
da den overalt skal ligge udenfor Virkningen af Fæstnings
skytset, ved Gundsømagle-Afsnittet og Værebro-Aaen blive
delt i to meget bestemt adskilte Dele, imellem hvilke en
sikret Forbindelse kun kan finde Sted ad enkelte Defi-
leer over disse to Forhindringer; men da vi have Frihed
til med den største Del af Forsvarsstyrken at kunne
bryde ud saa vel imod Nord som imod Sydvest, saa vil
deraf nødvendigvis følge, at Cerneringen ikke kan blive
(192)
.
46
•
P. N. NIEtJWENHTJIS :