1852. 298
Skr. ang. private Senge i Vartov.
3. Nov.
blevet indstillet til hoiere Afgjørclse, nemlig hvorvidt Private, der
have Belæggelsesret til Senge i Vartou, ere beretligde til aL mod
tage Godtgjorelsc for de Personer, som indlægges paa disse. Vi
skulle forudskikke dem Bemærkning, at der er Formodning for, at
del ommeldte Avertissement angaaer en Seng, hvortil den fransk-
reformeerte Menighed har Belæggelsesret, eftersom der paa denTid
Bekjcndtgjoreisen er indrykket i Avisen ikkun vare tvende Mand
folkesenge ledige, af hvilke den ene af vedkommende Belæggelses-
berettigede ailraaes belagt med et Fruentimmer, som har tjent i
dennes Familie, førsaavidt Saadant af Direktionen, malte indrøm
mes, ligesom ogsaa Mrk. R. K., hvorunder de Reflekterende skuile
indlægge Billetter, synes at tyde paa at fornævnte Menighed har
ladet Avertissementet indrykke, og tillade vi os med Hensyn til
Sporgsmaalet i Almindelighed tjenstligst at yttre Folgende: Det
kunde synes, som om det hele Forhold med Hensyn til private
Senge i Vartou Hospital nxaatte tænkes begrundet i et Kontrakts
forhold imellem Stiftelsen og Fundator, hvorved hiin paatager sig
Bestyrelsen af det Funderede og garanterer dets Bestaaen, imod
at den Private fremmer Øiemedet for Stiftelsen, der antages at
skulle være et Tilflugtssted for værdige Trængende, ved at oprette
Senge, som Fundator eller hans Efterkommere selv kunne belægge,
og det kunde antages, at en saadan Overeenskonist ikkun skulde
være til Bedste for de Trængende og til Behagelighed for dem, der
erhverve sig Ret til, paa den anførte Maade at gjøre godt mod en
værdig Fattig, uden at Fundatorerne ved Salg skulde kunne drage
Pengefordeel af deres erhvervede Ret. Et saadant Bihensyn kan
ei heller antages at have ligget i de oprindelige Fundalorers
Tanke, og har man af den positive Lovgivning søgt Argumenter
mod en saadan Transaktions Tilladelighed deels i Lovens 2—19—6,
ifolge hvilken Ingen i Hospitalerne maa indlægges for Gunst eller
Gave, Vild eller Venskab, ei heller for en Genant og vis Sum Penge,
uden at det befind,es at kunne skee med Hospitalets store Fordeel,
deels i den 53de § in fine af Planen for Kjøbenhavns Fattigvæsen
af 1ste Juli 1799, hvorefter Direktionen har at paasee, at de Plad
ser, som Private have at besætte, kun bortgives til de Personer,
som efter Fundatserne kunne ansees berettigede. Men ligesom det
vel kan forudsættes, at hvis nogen af de oprindelige Fundatorers
Descendents, der ere belæggelsesberettigede til private Senge i
Vartou, ved enkelte Vakancer søge pekuniær Fordeel af deres
Belæggelsesret, kunne de i Almindelighed antages at befinde sig i
en langt mindre heldig økonomisk Stilling, end den, hvori Sengenes
Oprettere have været, saaledes have vi ikke kunnet ansee de oven
anførte Argumenter for afgjorende. Det maa nemlig bemærkes,
at efter Kong Christian den Fjerdes Fundats for Vartou Hospital
af 30te Novbr. 1607 (Hoffmanns Fundatssamling Tom. X. S. 40-4-1)