Previous Page  340 / 798 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 340 / 798 Next Page
Page Background

Skr. ang. Betaling for Bekendtgørelser.

295 1852.

2)

at ubetalte Bekjendtgjørelser fra det Offentlige ikke 22. Sept.

maae optage mere af hele Tidendens Rum end 4 Spalter

ugentlig, saaledes at det Overskydende efter aarlig indgi­

vende Regning blev at betale efter samme Taxt, som gjæl-

der for sædvanlige Avertissementer.

I Anledning heraf skulde man, hvad den førstnævnte

Sag angaaer, ikke undlade at meddele, at man i Skrivelse

af Dags Datum til Justitsministeriet — næst at udtale at

den i den Berlingske Tidendes Privilegium af 13de Marts

1848 § 12 indeholdte Klausul, der uden nogen nærmere Be-

grændsning paalægger Udgiverne uden Betaling at indføre

i Bladet »hvad Collegierne og Øvrighederne have at offent-

liggjøre«, umuligt kan være at forstaae i den fulde Udstræk­

ning, som Ordbetydningen tilsteder, og at. Ministeriet derfor

hidtil har fulgt som almindelig Regel, at Forpligtelsen kun

gjælder med Hensyn til officielle Avertissementer, som Mi­

nisterierne og Øvrigheden ex officio have i Medfør af den

gjældende Lovgivning eller dog en konstant Praxis at bringe

til almindelig Kundskab gjennem de offentlig Tidender —

har meddeelt fornævnte Ministerium, at da der, Ministeriet

bekjendt, ikke existerer nogen Lovhjemmel for at forlange

de omhandlede Sessionsplakater gratis indrykkede i den

Berlingske Avis, men adskillige nyere Love, saasom Fdn. af

22 Marts 1845 § 15, Lov af 12te Febr. 1849 og 23de Marts

1851 § 1 ved deres Taushed, i Forbindelse med at den

sidstnævnte Lovs § 3 henviser lignende Bekjendtgjørelser

til den specifik kjøbenhavnske Tidende, Adresseavisen, sna­

rere synes at tale derimod, og da ei heller Praxis har været

for en saadan Indrykkelse i Berlingske Tidende, saa bar

Ministeriet, saavel paa Grund af det Anførte som i Henhold

til flere tidligere lignende Afgjorelser, troet at savne til­

strækkelig Foie til at paalægge Vedkommende uden Beta­

ling at optage de omhandlede Sessionsplakater, og det saa

meget mere, som disse ogsaa deri ere forskjellige fra almin­

delige Avertissementer, at de i Omfang langt overskride

saadannes sædvanlige Grændse. Med Hensyn dernæst til

det ovennævnte Andragende fra Avisens Udgivere, maa man