Skr. ang. Betaling for Bekendtgørelser.
295 1852.
2)
at ubetalte Bekjendtgjørelser fra det Offentlige ikke 22. Sept.
maae optage mere af hele Tidendens Rum end 4 Spalter
ugentlig, saaledes at det Overskydende efter aarlig indgi
vende Regning blev at betale efter samme Taxt, som gjæl-
der for sædvanlige Avertissementer.
I Anledning heraf skulde man, hvad den førstnævnte
Sag angaaer, ikke undlade at meddele, at man i Skrivelse
af Dags Datum til Justitsministeriet — næst at udtale at
den i den Berlingske Tidendes Privilegium af 13de Marts
1848 § 12 indeholdte Klausul, der uden nogen nærmere Be-
grændsning paalægger Udgiverne uden Betaling at indføre
i Bladet »hvad Collegierne og Øvrighederne have at offent-
liggjøre«, umuligt kan være at forstaae i den fulde Udstræk
ning, som Ordbetydningen tilsteder, og at. Ministeriet derfor
hidtil har fulgt som almindelig Regel, at Forpligtelsen kun
gjælder med Hensyn til officielle Avertissementer, som Mi
nisterierne og Øvrigheden ex officio have i Medfør af den
gjældende Lovgivning eller dog en konstant Praxis at bringe
til almindelig Kundskab gjennem de offentlig Tidender —
har meddeelt fornævnte Ministerium, at da der, Ministeriet
bekjendt, ikke existerer nogen Lovhjemmel for at forlange
de omhandlede Sessionsplakater gratis indrykkede i den
Berlingske Avis, men adskillige nyere Love, saasom Fdn. af
22 Marts 1845 § 15, Lov af 12te Febr. 1849 og 23de Marts
1851 § 1 ved deres Taushed, i Forbindelse med at den
sidstnævnte Lovs § 3 henviser lignende Bekjendtgjørelser
til den specifik kjøbenhavnske Tidende, Adresseavisen, sna
rere synes at tale derimod, og da ei heller Praxis har været
for en saadan Indrykkelse i Berlingske Tidende, saa bar
Ministeriet, saavel paa Grund af det Anførte som i Henhold
til flere tidligere lignende Afgjorelser, troet at savne til
strækkelig Foie til at paalægge Vedkommende uden Beta
ling at optage de omhandlede Sessionsplakater, og det saa
meget mere, som disse ogsaa deri ere forskjellige fra almin
delige Avertissementer, at de i Omfang langt overskride
saadannes sædvanlige Grændse. Med Hensyn dernæst til
det ovennævnte Andragende fra Avisens Udgivere, maa man




