14.
April, relse af nye Meelmøller i Kjøbstæderne udenfor det i § 3
ommeldte Tilfælde, og skulle de derværende Mølleeiere,
under det i Slutningen af foregaaende Paragraph fastsatte
Vilkaar, indtil denne Tid være fortrinsberettigede til saa-
dan Tilladelse, forsaavidt den agtes benyttet til særligt
Møllebrug. Det i Fdn. af 1ste Febr. 1797 § 859 indeholdte
almindelige Forbud imod, at det tillades nogen Møller at
brygge 01 eller bage Brød til Salg, ophæves.
§ 7.
Anlæggelsen af nye Møller til Grynmaling alene
skal overalt være tilladt, dog at deri kun indlægges een
Brækqværn for to Skalqværne.
§ 8. Indtil Møllenæringen efter § 14 aldeles frigives,
forholdes der efter de hidtil gjældende Kegler for Tilla
delse til nye Møllers Anlæg, forsaavidt disse ikke ved denne
Lov ere forandrede; dog skal der ikke dertil behøves Ud
stedelse af en formelig Bevilling mod Betaling.
§ 9.
Fra 1ste Jan. 1862 bortfalder saavel Mølleskylds
Hartkornet, som den istedetfor Mølleskylden i visse Tilfælde
bestemte Afgift og endelig den saakaldte Grubbeværks eller
Grynqværns Afgift. Med Hensyn til Møllers Ansættelse til
Mølleskyldshartkorn eller Afgift forbliver det indtil den
Tid ved Bestemmelserne i Fdn. af 3die Juni 1825 §§ 6 og
11. Det skal derfor være Pligt for Enhver, som enten op
fører en ny Mølle, eller forøger Qværnenes Antal i en
allerede tilværende Mølle, forinden Møllen eller Qværnene
tages i Brug, derom at gjøre Anmeldelse for Amtmanden
eller for Kjøbenhavns Vedkommende for Magistraten, som
da har at foranstalte det Fornødne til Hartkornets eller
Afgiftens Bestemmelse.
§ 10.
VeinnølTer maae ikke opføres nærmere ved nogen
Vei end 50 Alen. Ved Anlæg af Vandmøller maae Bestem
melserne om Flodemaal iagttages, og overhovedet ikke gjo-
res Indgreb i Andres Rettigheder med Hensyn til Vand
løbene. Ved Anlæg af Dampmøller blive de for Dampma
skiners Afbenyttelse foreskrevne Betingelser at iagttage.
§ 11.
Kjøbstadmøller ere berettigede til at male for
Landbeboere og Landmøller for Kjøbstadbeboere.
1852. 292
L. om Møllenæringen.