639 / 798
1861. 594
Lov om Kirkesyn.
19.Febr.
ler afhjælpes, der true Kirkens Bygning og dens øvrige
Tilbehør med Forfald eller Tab i Værdi. Paa Tiendeeierens
Andragende kan Ministeriet for Kirke- og Underviisnings-
væsenet tilstede Afvigelser fra Lovens efterfølgende enkelte
Bestemmelser for saadaane Kirkers Vedkommende, med
Hensyn til hvilke de paagjældende Bestemmelser skjønnes
at være for byrdefulde. De Forbedringer, der udover det
Nødvendige ere bievne en Kirke tildeel, bør ikke tilstedes
afskaffede; og Kirkens Prydelser maae ikke borttages eller
lades uden Vedligeholdelse, men skulle, naar de paa Grund
af Ælde enten forgaae eller ei længer opfylde deres For-
maal, erstattes af nye, medmindre Ministeriet for Kirke-
og Underviisningsvæsenet tillader, at det undlades. Naar
en Tiendeeier imidlertid anskaffer eller tillader anbragt
nogen ny Prydelse til Kirken, hvortil han ei er forpligtet,,
kan han frigjøre sig og de kommende Eiere fra Forplig
telsen til, naar de ældes, at erstatte dem med nye ved
herom at gjøre en Tilførsel til Kirkens Protocol, og den
samme Rettighed har han med Hensyn til saadanne Pry
delser, som han alt har anskaffet uden dertil at være for
pligtet, naar Rigtigheden af hans Tilførsel til Protocollen
attesteres af Synet. Enhver Kirke skal, saavidt andre Hen
syn tilstede det, vedligeholdes saavel indvendig som ud
vendig paa den Maade, der stemmer overens med dens op
rindelige Stiil; og forsaavidt dette tidligere ei har været
Tilfældet, skal der, naar passende Anledning dertil-maatte
tilbyde sig, og det kan skee uden uforholdsmæssig Bekost
ning, arbeides hen til, at den føres tilbage til samme Stiil.
Dog kan det aarlige Syn ikke give Paalæg herom imod
Tiendeeierens Indsigelse, men Sagen bliver i saa Tilfælde
at indstille til Afgjørelse af Ministeriet for Kirke- og Un
derviisningsvæsenet, der inden Afgjørelsen foranstalter
fornøden Undersøgelse foretaget af en sagkyndig uden Ud
gift for Tiendeeieren. Synet bør saavel i Almindelighed,
som navnlig naar der er Tale om bekostelige Hovedforan
dringer ved Kirken, omhyggelig overveie, om de Omord
ninger, som det begjærer, ville lede til varig Forbedring,,
og om den Nytte, de ville stifte, staaer i et passende For-