31 / 104
30
Vin, og to Brændevinsbrændere sendte Brændevin, hver
30 Potter. Der har næppe været nogen Mangel.
Efterhaanden som Arbejdet paa Bygningen skred frem,
maatte man se at faa afgjort, hvilket Princip der skulde
lægges til Grund for Fordelingen af Lejlighederne. I det
omtalte Udkast, der blev forelagt Oldermændenes For
samling den 28. Januar 1836, findes der en Paragraf om,
at »enhver ledig Plads bliver at tildele den Værdigste af
de Ansøgende, uden Hensyn til, af
hvilket Haandværk
han er«. Men der er rigtignok den Tilføjelse, at man senere
hen skal træffe nærmere Bestemmelse om, hvorvidt
»denne eller en anden Belæggelsesmaade skal være gjel-
dende«. Man følte sig altsaa usikker paa dette Punkt, og
det viste sig da ogsaa, at Spørgsmaalet gav Anledning til
megen Strid. Den af Indbydernes Kreds udtraadte Bager
mester Scherfig skrev om denne Sag en Artikel, der fylder
flere Spalter i »Kjøbenhavnsposten« for den 3. April 1837.
Han holdt fast ved, at Boligerne i Stiftelsen burde gives
til de Ansøgere, der trængte mest, uden Hensyn til, hvil
ket Laug de hørte ind under. Flertallet indenfor Ledelsen
anlagde derimod den Betragtning, at hvert enkelt Laug,
mod en passende Pengeafgift, skulde overtage en eller
flere Boliger, som saa tilfaldt værdige trængende Med
lemmer af Lauget. Denne Anskuelse blev den sejrende,
men Oldermand talte og skrev mod Oldermand, og man
naaede først til Vejs Ende efter en livlig Diskussion i
Pressen, særlig i »Kjøbenhavnsposten« og i »Dagen«. Der
havde for øvrigt ogsaa staaet Strid om en anden Sag, idet