Behandling af kirurgisk Tuberkulose med Kulbuelysbade
Pes equinus har vi i mange Tilfælde med Held modarbej
det ved elastiske T ræk , som gaar fra en T ræ sk inn e under
Planta til en Gjord oven over Knæet. S a a snart Patientens
Smerter i den syge Artikulation er svundne, eller vi ikke mere
frygter Deviation i det angrebne Led, har vi opfordret Patien
ten til at foretage lette aktive B evæg else r i Leddet, uden dog
at anvende den syge Extremitet til noget svæ rt Arbejde, og vi
har da heller ikke ladet Patienter, med Affektion i et af de
store Led paa Underextremiteterne, for tidligt støtte paa disse,
med mindre vi tvungne af Pladsforholdene har maattet gaa ind
paa at behandle Patienterne ambulant.
Nogen sikker profylaktisk Virkning af Lysbadebehandlingen
har jeg ikke kunnet konstatere, tværtimod har jeg ofte, hos
Patienter, som var i Lysbad, set, at der har dannet sig Abs
cesser (tuberkuløse) paa Steder, hvor man tidligere ikke havde
opdaget noget abnormt, ligesom jeg ogsaa enkelte Gang e har
set friske tuberkuløse Ledtilfælde opstaa hos Patienter, som fik
Lysbade.
For at opnaa gunstige Resultater ved Behandling af kirur
gisk Tuberkulose med Lysbade kommer det, som ved enhver
Behandling,
i højeste Grad an paa at faa Patienten
tidligt under Behandling,
og navnlig gæ lder dette, naar
det drejer sig om at faa et godt funktionelt Resultat ved en
Lidelse, der har angrebet Knogler eller Led.
Her maa jeg fremhæve det velbekendte Faktum, at
Diag
nosen
af Ledtuberkulosen i første Rækk e er en
k lin isk Diag
nose.
Har man, baseret paa Anamnesen og den kliniske Un
dersøgelse, stillet Diagnosen Tuberkulose, saa kan denne Diag
nose ikke omstødes fordi Røntgenbilledet viser normale For
hold. Desværre er dette en udbredt falsk Forestilling, der har
været Skyld i, at mange Tilfælde af Led tuberku lose er blevet
behandlet med Massage eller Brisement forcé. Medens man
altsaa ved den begyndende Knogle- og Led tuberku lose meget
ofte faar normale Røntgenbilleder, har jeg gentagne Gange iagt-
taget og ogsaa tidligere fremhævet, at man paa et Tidspunkt,
hvor Lidelsen klinisk set er i Bedring eller næsten helet, kan
konstatere en tydelig Destruktion i Knoglevævet, og denne De
struktion svinder meget langsommere end de kliniske Tegn,
men maner stadig til Forsigtighed.




