223 / 413
Forandringer i Hudens elastiske Væv
201
Den gullige Farve er dog ikke indskrænket til Ansigt og
Hals. Saaledes fandtes hos en 70-aarig Murer med Lupus eryth.
paa Haandryggen, hvor der var tydelig Atrofi af Huden, der var
tynd og slap, hist og her uden Forbindelse med Ar, mindre
Partier (et maalende 0,5 X 0,2 cm) med tydelig gullig Farve.
Lignende Forandringer som de, der findes i det elastiske Væv
med tiltagende Alder, kan ogsaa paavises saavel klinisk som histo
logisk ved forskellige mere eller mindre pathologiske Tilstande.
Inden vi gaar over til Beskrivelsen heraf, skal korteligt
omtales, hvad vi forstaar ved det elastiske Vævs Degeneration:
Som bekendt har
Unna
(i „Histopathologie der Haut“ 1894)
ud fra biokemiske og morfologiske Forandringer i Elastinets
Forhold i Corium, væsentligst ved de senile Forandringer i
denne (især i Ansigtshuden), men ogsaa ved andre degenerative
Processer, ment at kunne afgrænse særlige Former af Degene
ration af Elastinet:
Elaciti,
der i Modsætning til det oxydofile
Elastin farves af basiske Farvestoffer, men iøvrigt morfologisk
væsentligst har Elastinets Karakter,
Collacin,
der „forener
Kollagenets Form med Elacinets Farvelighed“, og
Kollastin,
en Elastin-Kollagenforbindelse, der strukturelt viser Sammen
hæng med præexisterende Kollagentraade, men tinktorielt har
Elacinets basofile Egenskaber. Denne i sig selv noget kunstige
Inddeling har
Unna
dog siden væsentligst forladt, omtaler den
heller ikke i „Biochemie der Haut“ fra 1913; personligt har
Unna
ogsaa overfor den ene af os (
K issmeyer
) betonet, at han nu
ikke lægger Vægt paa disse Forskelligheder i det degenererede
Elastin. Naar der i det følgende er Tale om „elastisk Degene
ration“, forstaas herved væsentligst
morfologiske, strukturelle
Forandringer.
Disse viser sig under to Hovedformer: dels en paafaldende
Rigdom af elastiske Traade, baade fortykkede (undertiden rosen-
kransagtige) og ganske fine, i ejendommelig sammenkrøllede
Bundter, som man bedst kan betegne som „krølhaarlignende“,
en Forandring der oftest er ledsaget af Sprængning og Knæk
af Traadene (
Dariers
Elastorrhexis), dels som amorfe, stærkt
tingible Korn eller Klumper. Disse to Forandringer kan findes
sammen, men hyppigt finder man den ene Form alene.
En af de Forfattere, der mest indgaaende har beskæftiget
sig med disse Problemer, er
Juliusberg
(1902), der S. 131
resumerer sine Undersøgelsers Resultater paa følgende Maade: