244 / 413
2 1 8
Klinisk-histologiske Studier over pathologiske
Overalt paa det beskrevne Parti bliver Hudfolderne staaende,
og der findes flade, indtil linsestore, ret regelmæ ssige hvidgule
Papler, der opad i regg. laterales colli staar saa tæt, at der dannes
sammenhængende flade Plateauer, medens udad og nedad Elemen
terne bliver mere og mere fjernede fra hinanden. Overalt ses
tydelige udvidede Follikler.
Naar Pt. holder sig i Ro, er Lidelsen ikke særlig fremtrædende,
men naar hun rødmer, eller naar Huden paa anden Maade hyper-
æmiseres bliver den gule Farve mere fremtrædende og faar et
ejendommelig grønligt gennemsigtigt Skær. I begge Axiller paa et
Parti, der maaler 1 0 x 5 cmt, findes navnlig opad indtil linsestore
Papler; i begge Albubøjninger, hvor Affektionen kun er ca. et Par
Aar gi., ses paa et Parti, der maaler ca. 5 X 4 ctm., gullig Farve,
betinget af tætstillede flade, paa h. Side let ophøjede indtil hampe-
frøstore Pletter.
Paa Forsiden af Laarene finder man, opad lige naaende Ingvinal-
furen, udad næsten til Trochanter major og nedad til Adductorerne,
paa et Parti, der maaler 1 0 x 6 ctm. en lignende Affektion; Pap
lerne staar dog her mere spredte, er nedad omtrent linsestore, men
i Midten næsten ærtstore og sammensmeltede til kronestore Partier
med udvidede Follikler; Farven, der paa Halsen er noget pigmen
teret, er paa disse Steder mere hvidliggul. Paa hver Side findes
omtrent 200 Papler; gaaende i eet med dette Parti findes lateralt
for labia majora lignende Elementer, der ordner sig i en mindre
Gruppe. Ved labia majora, en større, 5 x 1 0 ctm, og en tredie,
ca. 6 X 4 cm stor Gruppe, paa begge Sider af Perineum og til
grænsende Del af Sædet. Paa sidstnævnte Parti staar de ærtstore
Papler meget tæt og danner næsten tumoragtige Plateauer. Affek
tionen fortsætter sig over Ingvinalfuren opad paa nederste Del af
Abdomen, hvor der findes spredte Elementer til i Højde med mons
veneris. Bortset herfra findes for Tiden ingen Sygdomstegn paa
Abdomen. I begge Poples lignende Udslet som i Albuebøjninger,
men langt mindre udtalte.
M ikroskopisk
ses paa Oversigtsbillede af Snit gennem en Papel fra
Laaret en velafgrænset „Tumor“ i Corium; Epidermis er af nærmest
normalt Udseende, med rigeligt Pigment i nederste Cellelag. Denne
„Tumor“ viser sig at bestaa af Strøg af et ejendommeligt bølget
og spiralsnoet Væv, der er ganske kærneløst, fraset enkelte spredte
Bindevævskerner. Omkring „Tumoren“ og ind i denne findes
enkelte Kar. Medens Coriumbindevævet ellers kun ganske svagt
antager Orangen, farves de snoede brede Vævsstrøg, omend svagt,
af Hæmatoxylinet, antageligt idet de imbiberes af dette og antager
en rødlig violet Tone.
Farvet med sur Orcein med Kresylviolet
som Dobbeltfarve ses de brede slyngede Strøg svagt farvede, som
Bindevævet er med denne Farvemethode, og de elastiske Traade
i den øverste Del af Cutis farvede som sædvanligt. Desuden er
i de brede bølgede Strøg Partier mørkere, elastinfarvede. Disse
elastinfarvede Dannelser er dels bredere og smallere, ofte knæk