245 / 413
Forandringer i H u d en s elastiske
Væv
2 1 9
kede, traadede, undertiden forgrenede, dels uregelmæ ssige op
svulmede „Nøgler", dels Klumper, for en stor Del henfaldne som
en Art kornet Masse.
Elastinet viser sig altsaa nærmest som oprullede Nøgler af noget
uregelmæssige Traade, ligesom „Krølhaar“. Dette er jo det for Pseu-
doxanthoma elasticum ganske typiske Billede (se Fig. 2, Tavle III).
2) J. K. 22 aarig Husassistent, Søster til ovennævnte. Pt. har
tidligere været rask og har ikke lagt Mærke til sin Sygdom, før
Søsteren søgte Institutet; hun er mørkblond, ikke rødlig. Ved den
eneste Undersøgelse, jeg har haft Lejlighed til at foretage (Juli
1918) fandtes paa begge Sider af Halsen en nogenlunde symmetrisk
Affektion, der paa v. Side, hvor den er mest udviklet, maaler
11 X 10 ctm; den er lokaliseret opad og bagtil, idet den i Nakken
naar op til Haargrænsen; paa h. Side maaler den 8 X 5 ctm. Paa
omtalte Parti ses flade eller svagt ophøjede gullige Elementer, der
hist og her samler sig til lave Længdevolde; disse Elementer, er
tydeligt fremhævede, naar Huden er hyperæmiseret; til andre Tider
er de næsten usynlige.
Opad paa Forsiden af Laarene findes paa et ca. 5 x 3 cmt
stort Parti 20 dels blaarøde, dels rødgule ærtstore Papler. Lignende
Affektion som hos Søsteren findes i Axillen og Plicae cubiti, der
imod intet paa Abdomen.
3) K. 12-aarig Slagterlærling, Broder til ovennævnte. Tidligere
rask; skal have haft nuværende Lidelse flere Aar. I begge regiones
laterales colli og ud i Nakken i en Udbredning af ca. 1 0 x 9 cmt
findes talrige brungule ca. linsestore Elementer med Tendens til
Sammensmeltning; nedad staar Elementerne mere spredte, opad
mod Haargrænsen tæt samlede. Paa nederste 2/ 3 af Abdomen er
Huden ru, tør, ligesom noget ichthyotisk, med gullig Anstrøg, men
uden isolerede Elementer af beskrevne Type. Den øvrige Hud er
noget tør.
Nævnte 3 Ptt. demonstreredes i D. D. S. af
Wiih
under
en fejlagtig Diagnose (Ho sp . 1918 p. 1742) og senere paa IV
Nordisk derm. Kong res 1919 (Forh. 1921 p. 128).
Diagnosen blev oprindelig stillet af Prof.
Unna
i Hambu rg
paa de histologiske P ræparater, som
K issm eyer
bragte ham.
For denne værdifulde H jæ lp er vi Prof.
Unna
megen T ak
skyldig.
Da vi i
H erxheim ers & HelV
s Arbejde (1912) finder en
indgaaende Gennemgang af de til da beskrevne Tilfælde, refe
rerer vi dertil. Hv is vore Tilfæ lde skal sammenlignes med nogle
af de tidligere, er det naturligt at tænke paa
Werther’s
og
Gut-
mann’s.
L igesom vore drejede det sig om yngre Individer, der
havde haft Infektionen fra Ungdommen og var rødlige (med