251 / 413
Forandringer i H ud en s elastiske Væv
2 2 5
VI. Gullig H udfarve a f anden A arsag.
Juliusberg
hævd e r i det citerede Arbejde S. 183 (og 186),
at den elastiske Degeneration giver Vævet en ejendommelig lys
til intensiv gul Farve, forskellig fra den, der skyldtes Pigmen
tering og Indlejring af C e llem asse r som ved Xanthom. Heri
har han dog kun delvis Ret, thi vor efterhaanden ret store
Erfaring har overbevist os om, at det i mange Tilfælde kan
være meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at skelne Milier
fra Elastomerne i Lu pu svæ v . Vi har derfor fundet det rigtigst
at sige et P a r Ord om andre Tilstande, der kan give Huden
en mere eller mindre gullig F arv e ; det er f. Ex. Tilfældet med
Nævu s sebaceus. At de fyldte Kirtler kan give en gullig Farve,
ses f. Ex. nu og da meget tydeligt ved nedre L aag s Glandler,
der kan have omtrent samme gule Farve som ved de saakaldte
Pinguecula, hvor Gulfarvningen sTyldes Degeneration af det
elastiske Væ v
(Fuchs,
se
Ju liu sberg
loc. cit. 1902, S. 176). I
Litteraturen har vi fundet samme gule Farve beskrevet af
Otto
Müller
under Navn
Næ vu s xan th e la sm o id e s
; hos en prostitueret
fandt han en ejendommelig gullig Farve i en smal Zone, om
givende Vulva.
M ikroskopi
viste en Næ v u s mollis, men der
findes intet i Beskrivelsen, der med Sikkerhed kan forklare
den gule Farve. Det elastiske Væ v var ikke undersøgt. Fo r
fatteren sk rive r: „so dürften wohl zwei Faktoren in Betracht
zu ziehen sein, die an dem Zu standekommen derselben haupt
sächlich beteiligt sind, nämlich die Hyperthrophie der Epidermis
und die Lokalisation der Nævu szelln ester in allen Schichten des
Coriums. Den Talgdrü sen möchten wir eine Rolle hierbei nicht
zuschreiben“ (1909, S. 213).
Mc. Donagh
har i 1912 beskrevet smaa gullige Tumo res i
Ansigtet hos Børn, hvor den gullige Farve synes foraarsaget af
en Slags Fedtdegeneration, som det vil fremgaa af følgende
Resumé af hans Arbejde (p. 99):
„In conclusion I should suggest that these tumours under
discussion are nævi of the type endothelioma, and that owing
to a fatty change which occurs in the cells during their d isso
lution a xanthoma-like condition is produced. The name nævo-
xanto-endotheliomata would describe them exactly.“
Her vil vi ogsaa minde om
Thibierge’s
„lymphangioma
capillaire x an tho lasmo id e“ , bestaaende af gullige Smaatumores,
paa Laaret hos 35-aarig Kvinde. De var kun lidt fremspringende