253 / 413
Forandringer i H ud en s elastiske Væ v
2 2 7
alle Formers Histologi med Undtagelse af Pseudocolloidmiliet,
ikke at dette er Tilfældet.
S e r vi nemlig tilbage paa de i det foregaaende meddelte
Iagttagelser over forskellige Former af den elastiske Degenera
tion, saa vil vi se, at denne viser dels ved en kvantitativt for
øget Mængde af Elastinet, undertiden — som i de fleste Til
fælde af den senile Forandring — i en saadan Grad , at dette
danner en næsten kompakt Væ v sm a s s e i Læde rhuden s øverste
Del, dels ved strukturelle Forandringer af de elastiske Traade.
Denne viser sig enten som en Uregelmæ ssighed i Tykkelsen,
idet T raadene oftest bliver tykkere, undertiden kun partielt, saa
at der dannes rosenkransagtige Fortykkelser, og mere snoede
og bølgede. Meget hyppigt viser der sig en ejendommelig Op-
krølning af de elastiske T raad e i Nøgler, saa at de kommer
til at ligne indfiltret Krølhaar. De enkelte Traade kan da ogsaa
være forgrenede. Samtidig hermed synes Elastinet at vise en
større Tilbøjelighed til Knækning, saa at der i de enkelte Snit
ses forholdsvis mange knækked e T raade, ofte med nogen Op
rulning af den (fortykkede) knækked e Ende (Elastorrhexis,
Elastoklase). Men ved Siden heraf ses — om end sjeldnere —
en anden Forandring, Dannelse af amorfe K lumper af Elastin,
der optager Elastinfarvestoffer meget intenst. D isse to Foran
dringer er som nævnt kun sjeldnere til Stede samtidigt.
Karakteristisk for alle Forandringer er, at de (hvad allerede
Schm idt
og
R eizen ste in
har iagttaget) lader et smalt Bæ lte frit
under Epiderm is
(Unnas
subepitheliale Græn selag). Først under
dette — undertiden med en ganske sk arp G ræ n se — begynder
Forandringerne, der optager Papillærlegemet og den øverste Del
af Cutis, men ikke gaar dybere i denne (undtagen ved Pseudo-
xanthomet).
Ved den senile Degeneration findes de degenerative Foran
dringer som oftest diffust; dog kan man — ogsaa klinisk —
iagttage Partier, hvor den for den elastiske Degeneration karak
teristiske Farve er stæ rk e re frem trædende; og m ikroskopisk
har vi svarende hertil, i det Side 003 meddelte Tilfælde, set
de strukturelle Forandringer stæ rkere udtalt.
I Tilfælde af Ar — enten traumatiske eller efter Betændelser
— optræder de degenerative Forandringer hyppigst mere lokali
serede, enten i større Dele af Arret eller som Smaaknuder. H e r
har det histologiske Billede i de af os undersøgte Tilfælde altid