svaret meget godt til det klinisk iagttagne. De r kan herved, saa-
Iedes som vist paa Fig. 1. T. II, fremkomme histologiske Billeder,
der meget minder om P seudoxanthoma elasticum, idet der findes
temmeligt skarpt afsatte degenererede Elastinhobe. En saa dybt-
gaaende P roces som ved Ps. elast. vil man imidlertid næppe
finde i de andre Tilstande, og ved denne Lidelse er i det hele
Forandringerne stærkere udtalt end ved de øvrige, idet der
ogsaa af det kollagene Væ v i Forbindelse med Elastinet er
dannet smaa ret skarpt begrænsede, næsten tumoragtige Dan
nelser i Fluden, hvori væsentligst karakteristisk er den stærke
Opkrølning og kornet Henfald af de — tidt forgrenede —
elastiske T raade og udtalt „ E la s to r r h e x is“ . De mere dybtgaa-
ende Forandringer ved Ps. elast. skyldtes jo muligt dettes U d
vikling i en tidligere Alder.
At selve Navnet P seudoxan thoma elasticum er uheldigt,
derom er vist de fleste enige, men naar dette dog stadigt bliver
staaende, skyldes det dels Vanskeligheden ved at finde et Navn,
der dækker det pathologisk-anatomiske Billede, dels Ulysten
ved at ændre et — omend uheldigt valgt — Begreb , som er
almindeligt kendt og forstaaes af enhver.
At ogstille Begrebet „E la s t om “ anser f. Ek s.
B. Bloch
for
uheldigt, da det ikke drejer sig om en prolifererende Tumor,
men om et degenerativt Produkt. At det udelukkende, som
antaget for den senile Degeneration af
Schm idt,
d rejer sig om
en større Tæthed af Elastinet paa G rund af Atrofi af Binde
vævet, er næppe for alle Former ialtfald rigtigt. Men muligt
drejer det sig om primært prolifererende P ro c e s s e r i Binde
vævet og derpaa følgende degenerative Elastinforandringer.
Naturligvis falder det vel saa vidt muligt at inddele de elastiske
Degenerationer efter deres fremkaldende Aarsag, et Synspunkt
der er noget afvigende fra
A rzt's.
Den elastiske Degeneration paa G rund af den Aar efter
Aar fortsatte Virkning af Vejrliget paa de Dele, der er udsatte
derfor og paa Grund af særlig Bygning sæ rlig modtagelige
(nemlig Ansigtet, særlig Panden, Hals og Haandryggen), findes
først og fremmest ved den senile Degeneration, men ogsaa
„p ræ sen ilt“ i traumatiske Ar og i Ar efter Transplantation og
Forbrænding samt efter Granulationsprocesser, idet det nydan
nede elastiske Væv er mindre modstandsdygtigt mod nævnte
Faktorer. Næ r til denne G rupp e eller vel rettere til næste maa
2 2 8
Klinisk-histologiske Studier over pathologiske




