Det universelle Lysbads Indfl. paa Tyfusagglutininmængden.
Ka
nin
Nr.
Injektion
Lys
bade
Levetid
I
III
IV
V
VI
VII
10/6
1920 inj. 1 ccm Bouillonkultur
10/G 1920
-
10/6
1920
“ /6
1920 inj. 0,5 ccm Vaccine
u /6
1920
l2/6
1920
29
0
0
29
0
0
Lever
f
e/7
1920
26 Dage
f 17/c 1920
7
„
Lever
f
17U
1920
6
„
f
2
7
6
1920
12.
„
VIII
u /10
1920
0
f 6/
h
1920
26
„
IX
11Uo
1920
0
f 7 U 1920
21
„
X
"Uo
1920
31
Lever
XI uAo 1920
3 f 19/ n 1920 under Barbering
XII
19/10
1920
26
Lever
XIII
19
/i
0
1920
20
f I5/n 1920
27
„
Efter Injektionen tog alle Kaninerne af i Vægt, hvorpaa
Kontroldyrene døde, medens Lysdyrene begyndte at tage paa
i Vægt. Dyrene frembød ingen sygelige S ymp tom e r udover
Afmagringen. Ved Sektionen fandtes ingen m ak ro skop isk e For
andringer af Organerne.
Det er ikke almindeligt, at Kaniner dør efter en Injektion
af dræbte Tyfusbakterier; men de Bakterier, jeg har arbejdet
med, maa aabenbart have været stærkt toxiske. V isse Stammer
a f Tyfusbakterier er nemlig i Besiddelse af et Toxin, der kan
være meget giftigt for Kaniner (
S ten itze r
) 1). Forsøg ene viser,
hvorledes Lysbadet er i Stand til at hjælpe Dy rene over en
Intoxikation og de stemmer for saa vidt smukt overen s rned
de Forsøg, som
Sonne
meddeler i dette Festskrift om Lysbadet
Virkning paa Marsvin, der er sprøjtet med Difteritoxin. G run
den til at de Kaniner, der faar Lysbad overlever Intoxikationen,
er maaske den samme, som den
Sonne
antager for Difteri
marsvinene, nemlig at Toxinet destrueres ved den Opvarmning
af Blodet, som Lysbadet bevirker. Hvad Grunden nu end er
til denne Lysbadets gavnlige Indflydelse, er Forsøgene meget
interessante og vil blive fortsat, for at skaffe større Klarhed
over dette Forhold.
) Kraus u. Levaditi. Handbuch der Technik der Immunitätsforsch. Bd. 2.




