59 / 413
af frisk raat Svinefedt, hvori der til passende Farvning er ud
rørt en Draabe frisk Blod, saaledes at Overfladen faar en rød
mosset Hudfarve. Termoelementet anbringes saaledes, at det
kan drejes 180° om en Akse, hvorved den svæ rted e Side og
Hudsiden skiftevis kan udsættes for den samme Straaling.
Forholdet mellem Galvanometerudslagene ved Hud siden s og
ved den sværtede Sides Bestraaling er taget som Hudprøvens
Absorptionsevne. Herved er den sværtede S id e s Absorptions
evne sat lig 1, medens den i Virkeligheden ligger mellem 0,9
og 1. Med et saadant Tal skulde altsaa Resultaterne multipli
ceres, saafremt man vilde have den absolute Absorptionsevne,
men da Tallet ikke kan angives nøjagtigt, har jeg undladt denne
Korrektion. Man kunde tænke sig, at der maatte komme en
kendelig Fejl ind i Bestemmelsen, ved at Straalevarmen paa
den sorte Side absorberes i Sodlaget, der ligger umiddelbart
paa Sølvpladen, medens den paa Hudsiden først maa ledes
gennem Fedtlaget. Denne Fejlkilde er undersøgt af
C. Sonne
(1. c. S. 346), som finder, at den er uden væsentlig Betydning.
Dette fremgaar iøvrigt indirekte af Forsøgene med de ydre
ultrarøde Straaler. Da Absorptionen af disse S traaler paa Grund
af Blodets stærke Absorption foregaar i de yderste L ag paa
Hudsiden, maa man vente, at Indflydelsen her er stæ rkest og
vil bevirke, at Absorptionsevnen af Huden maales for lille.
Men netop for disse Straaler giver begge S id er samm e Udslag.
Da som omtalt Sods Absorptionsevne er mellem 0,9 og 1, og
Hudens højst kan være 1, kan Formindskelsen altsaa allerhøjst
beløbe sig til 0,1.
Som Lyskilde ved Forsøgene er anvendt en Nernstlampe,
hvorved man faar en meget konstant Straaling. Til at isolere
de synlige Straaler anvendtes et 9 cm tykt Vandfilter, til de
indre ultrarøde en Opløsning af J o d i Svovlkulstof. Hvilken
Straaleblanding, de to Tilfælde repræsenterer, se s af Fig. 1,
hvori Resultatet af en Undersøgelse af Energifordelingen i
deres Spektre er angivet. Man vil lægge Mæ rk e til, at de
vandfiltrerede Straaler indeholder en betydelig Mængde indre
ultrarøde Straaler (a) mellem 0,8
¡u
og 1
¡u.
I
C. Sonne's
Forsøg
anvendtes et Finsensk Koncentrationsapparat, der har et be
tydeligt længere Vandlag, og desuden en Opløsning af Ferro-
ammoniumsulfat, hvad der utvivlsomt har fjernet de fleste af
disse Straaler.
54
Om Hudens og Blodets Absorption af Lys- og Varmestraaler