113 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
99
Fra 9. Marts 1902 tog den Navnet „Auto-Cyclen“172 — et
Tidens Tegn.
Foruden alt, hvad D. B. C. gjorde for Cyklisterne, ud
foldede den alene og sammen med andre Klubber en
energisk Virksomhed for Væddeløbssporten, der blev
dens vigtigste Arbejdsfelt, og som skal omtales senere.
Ved Siden af D. B. C. skød der mange store og smaa
Klubber op. De tre fra de høje Bicyclers Tid, Bi- og Tri-
cycleclubben, Østerbros Bicycle Club og Dansk Cycle
Union, var allerede opløst igen i Firserne. 1890’erne blev
Tiden for Klublivets heftige Blomstring og, i mange T il
fælde, hastige og stille Hendøen. Der blev i disse Aar
stiftet to store og en Masse smaa Klubber: en halv Snes
Cyklister eller flere, der gerne vilde køre Ture sammen
med andre, men ikke havde Lyst at deltage i de store
Klubbers Ture, sluttede sig sammen til en Forening,
valgte et Navn og anmeldte det hos det førende Cykle-
blad, hvor de saa fik en fast lille Rubrik til deres For
eningsmeddelelser. Naar Klubben engang før eller senere
gik i Stykker, og det gjorde de allerfleste, markeredes
det udadtil som oftest kun ved, at Foreningsmeddelel
serne i Cyklepressen udeblev.173
Med de rige Muligheder for selskabelig Cyklisme var
det naturligt, at mange Cyklister var Medlem af flere
Klubber paa een Gang.174
De fleste af Klubberne havde til Formaal Selskabelig
hed og især Klubture, og i Smaaklubbernes Blomstrings-
aar, 90’erne, valgte mange Klubber med Forkærlighed
Nørrevold, som dengang alm indeligst blev kaldt „Boule
varden“, til Møde- og Startsted for Klubturene, saa paa
hele Nørrevold lige fra Jarmers Taarn til Gothersgades
Eksercerplads, D. B. C.s faste Træningssted, og Grønttor
172)
c . 1902.73.1.
173)
c t. 1891.85.2, 1892.1145.1.
174) Ct. 1891.182.1, 451.1.
7
*