114 / 722
100
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
vet kunde man navnlig om Søndagsmorgenerne nyde
Synet af de københavnske Cyklister. — Senere blev og-
saa Trianglen et yndet Mødested for Cykleklubberne.
D. B. C.s eneste egentlige Konkurrent var den store
Klub
Cyclisten,
ogsaa kaldet
C. C.,
d. v. s.
Clubben Cyc
listen.
Den blev stiftet af Mekaniker H. V. Siiger den 10.
August 1889,175 og dens Formaal var fra Begyndelsen
Afholdelse af Selskabelighed og billige Klubture. Damer
kunde ikke blive Medlemmer.176 C. C. fik som Medlem
mer en Del Cyklister, der syntes, at D. B. C. lagde sig
for ensidigt efter Væddeløbssporten. Men snart udvidede
den sit Program og kom mere og mere til at arbejde paa
samme Maade som D. B. C. Foruden Klubture og Riplev
havde man Mødelokale, hvor Medlemmerne sam ledes om
forskellige Spil, Musik, D iskussion og Læsning, og mange
Slags muntre Fester.177 Damerne fik Adgang.178 En Præ
sentation blev holdt med Kørsel baade paa Ordinary og
Safety, og en Damekvadrille vakte Forbavselse ved at
køre i hvide Balkjoler.179
En enkelt Gang arrangerede man med Held en Kap
gangstur med T ildeling af Medaille til Vinderen.180
C.
C. var den første Klub, der fik Øvelsessal paa Vo-
droffslund, hvor den bekendte Cykelhandler Sylvester
Hvid stillede en Cykel og en Lærer til Disposition for
Begyndere.181 Og ligesom D. B. C. arrangerede Klubben
gratis Gymnastikundervisning med samme Lærer som
D. B. C., cand. theol. Edgar Aabye.182
175) Vilh. Frederiksen: De danske Cycleklubber, 1890, S. 33.
176) sst. S. 32.
177) ct. 1890.271.1, 272.2, 1891.314.1 (Nr. 36), 361.1 (Nr. 42),
1892.761.1, 894.2, 1134.1, 1161.2, 1187.1.
178) Ct. 1891.419.1 (Nr. 47).
179) Ct. 1891.391 (Nr. 77).
iso) Ct. 1893.1442.1, 1457.2.
is i) Ct. 1890.284.1.
182) Ct. 1892.1222.2.