142 / 722
128
Charles Christensen
var, at denne Murrest havde været en Del af Centralbyg
ningens Østvæg. Det var jo i Absalons Tid, at man slog
om fra Natursten som Bygningsmateriale til Teglsteu.
At den ydre Ringmur var Kridtsten og Bygningen inden
for var af Tegl, kan ikke vække nogen Forundring. Om
den molesterede Mur skriver Magister C. A. Jensen i
„Ruinerne under Christiansborg“ 1926, Side 13: „efter
Murværkets Karaktér at dømme sikkert af en Bygning
fra Absalons eller hans nærmeste Efterfølgeres Tid“.2
H. U. Ramsing havde altsaa Lov til at gaa ud fra denne
Mur som Maalenhed i Borganlæggets Centralbygning, der
herved bliver ret stor indenfor den fastlagte ydre Kridt
stensmur, der antages at være rejst som det første Ar
bejde ved Borgens Anlæg ;i 1167. Bygningerne har haft
en Del Sandstensarbejder som Kapitæler, m. m.,‘ der
antagelig var udført af skaanske Stenmestre.3 Mur
værket er sandsynligvis opført af ødanske Folk, da man
paa Absalons Virkefelt, Roskilde, Ringsted og Sorø, havde
store Teglstensarbejder i Gang. Og Kunsten at brænde
Tegl var vel det afgørende, for Henmuring af T eg lste
nene var ikke saa forskellig fra Arbejdet med Mure af
mindre retkantede Brudsten, som paa det Tidspunkt
havde været i Brug i over 100 Aar.
Ved de første Teglstenskirker sættes der ind med en
Rigdom af Enkeltheder i det nye Materiale. Jeg kan ikke
dele Ingeniør Marstrands Mening, at man kæmpede sig
frem i de første Teglstensbygninger. Og selv om dette
kan se ud til at være Tilfældet, tror jeg ikke, at man
har sparet paa Formsten og Afveksling ved Teglbygnin
gen i Absalons Borg; der er jo ogsaa truffet riffelhug
gede Teglsten i flere Former ved Udgravningerne.4 In
gen kender de rette Forudsætninger for de gamle Tegl
stenskirkers T ilblivelse. Afvekslingen i Formerne, som
f. Eks. ved P illerne i Sorø, kan have andre for os
2
)
Desværre har Nationalmuseet endnu ikke udsendt nogen sam
let Redegørelse for Udgravningen af Københavns Slot.
s) Om skaanske Stenhuggeres Arbejder paa Sjæ lland se f. Eks.
i „Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og H istorie“, 1943, Side 144,
af Charles Christensen.
4) Gengivet i „Vor gam le Hovedstad“, Side 34.