HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

130

Charles Christensen

Ions Borg, kan man se, at den øvre Skyttegang oprin

delig ikke havde de mange Stenpiller over den glatte

Brystningsmur. De er senere tilsat, antagelig som Følge

af forandret Krigsførelse; ,i ældste Tid var vel Kamp

med store Sten en væsentlig Del af Krigsførelsen.

Om Centralbygningens Grundplan kan bemærkes, at

den maaske var Forløberen for Kalundborg Kirkes mær

kelige Plan, og Bygmesteren for Bispeborgen paa

Gjorslev har maaske haft Korsbygningen ved Havn i

Erindring, da Centralbygningen paa Stevns stod for sin

Opførelse.

Dr. Eiler Nystrøm kan, som han skriver paa Side 511

uden at fremsætte nærmere Begrundelse i Enkeltheder,

ikke godkende Rekonstruktionen af Absalons Borg i

H. U. Ramsings Værk. Og han tilføjer, dersom man

skulde tvivle paa Dr. Nystrøms Indsigt i Bygn ingskun

sten ved Aar 1200, vilde næppe andre Historikere stem 

me for Rekonstruktionstegningen. Naa, længst nede paa

Siden haaber jeg, Dr. Nystrøm har glem t denne Formod

ning — som han selv modbeviser — for nederst paa Side

511 oplyses, at Rektor, cand. mag. Peter Ilsøe har be

nyttet den af Dr. Nystrøm ikke godkendte Tegning af

Absalons Borg i sit Værk: „Nordens H istorie“, 3. Ud

gave, 1940. Om Dr. Nystrøms Oplysning skal forstaas

saaledes, at han heller ikk e godkender Rektor P. Ilsøe

som Historiker, skal jeg ikke kunne sige. Jeg troede, at

P. Ilsøe var en af vore bedste Historikere, der foruden

„Nordens H istorie“ 3. Udgave, har været Medredaktør af

„Danmarks H istorie i B illeder“ 1936, sammen med Otto

Andrup og Poul Nørlund. Denne Bog gik forud for „B il

ledbog til vort Folks H istorie“ fra 1937, som min første

Rekonstruktion af Absalons Borg var tegnet til. Rektor

Ilsøe har naturligvis kendt denne Tegning, men har frit

valgt Rekonstruktionen fra H. U. Ramsings Værk til sin

Udgave af „Nordens H istorie“ .

Jeg tror, at jeg kan gøre H. U. Ramsings Ord til m ine

— havde jeg ikke begaaet større Synder end Rekonstruk

tionen af Absalons Borg, klarer jeg mig nok — og t il

føjer (for egen Regning) — særligt for Eftertidens Dom.