![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0149.jpg)
Smaastykker
135
lært paa?“ spurgte han. „Det er et Venstreblad“, svarede
jeg. „Venstreblad“, for han op, „og saa kommer De her
og vil være Politibetjent, det ser mærkeligt ud.“
Jeg svarede, at man som Typograf ikke behøvede at
bekende sig til den samme politiske Retning, som Bladet
forfægtede.
Et Øjeblik saa han skarpt paa mig, mønstrede min
Person fra øverst til nederst og gav mig saa Besked paa
at vente udenfor Kontoret.
Noget senere blev jeg kaldt ind til Politidirektør Eugen
Petersen. Politiinspektøren befandt sig derinde og præ
senterede mig med disse Ord: „Det er Hr
, der søger
Ansættelse ved Politiet. Han har lært paa et Venstre
blad.“ „Naa, har De det“, sagde Politidirektøren, idet
han ligesom Inspektøren mønstrede mig skarpt. „Ja, ja “,
tilføjede han, „nu kan vi jo se. Bliver der Brug for Dem,
skal De nok faa Besked.“
Efter dette vage Løfte gjorde jeg mig ikke meget Haab
om at blive ansat i Politiet, og jeg forstod, at den Om
stændighed, at jeg havde lært paa et Venstreblad, var
en alvorlig Hindring for min Ansættelse.
Det var jo i de Tider, da de politiske Bølger gik højt,
og navnlig Partierne Højre og Venstre stod meget skarpt
overfor hinanden. At Politidirektøren og Politiinspek
tøren ikke var Venstremænd, havde Fremstillingen for
de to Embedsmænd grundig belært mig om.
Der gik omtrent tre Maaneder, uden at jeg hørte noget
fra Politiet. Tanken om at blive ansat i Politistyrken
havde jeg helt opgivet, men Nytaarsdag 1896 ringede en
Politibetjent paa Entreklokken til mit Logis og gav mig
Besked paa omgaaende at indfinde mig paa Domhuset.
Fra samme Dag var jeg ansat i Politiet. Begyndelsesløn
nen var 700 Kr. aarlig.
Et Par Dage senere skulde jeg prøve Uniform. Det
skete paa Hittegodskontoret og paa den Maade, at en
ældre, gnaven Assistent kastede nogle gamle Uniforms-
stykker hen til mig med Ordre til at prøve, om jeg kunde
knappe dem om mig. Viste det sig, at jeg kunde knappe
dem, blev de erklæret for gode og brugbare uden Hensyn
til Pasning iøvrigt. Alt, hvad jeg fik udleveret — Kappe,
Uniformsfrakke, Benklæder og Hjælm — havde været
brugt af en anden før mig. Til sidst var der kun tilbage