152 / 722
138
Knud A. Larsen
Ved Udgravningen af Bassiner til Københavns Fri
havn i Slutningen af forrige Aarhundrede konstatere
des Lag af Skovtørv stammende fra undersøiske
Moser. Der fandtes her flere Steder, gennemgaaende
i et Par Meters Dybde, prim itive Redskaber af Flint
og Ben. Fundet kan dateres til ca. 5000 Aar f.v.T. og er
de første Spor af Menneskers Færden her, hvor Kø
benhavn nu ligger. Fund af Tørv og Redskaber ude
i Vandet, som det her var Tilfældet, viser, at Landet
paa dette Tidspunkt laa betydelig højere end nu.
Danmark var dengang landfast med Sverige, og Øre
sund eksisterede endnu ikke. Over Landet bredte sig
store Fyrreskove, og disse i Forbindelse med Søerne
var bestemmende for baade Dyrelivet og Menneske
livet. Menneskene har vandret omkring i Smaaflokke
og bjærget sig det nødvend ige til Livets Opretholdelse
ved Jagt, F iskeri og Indsam ling af Nødder, Bær og
Rødder. I de store Skove har der været Urokse, Els
dyr, Kronhjort, Raadyr, V ildsvin og Bjørn i stort An
tal, som Mennesket med meget primitive Sten- og Ben
redskaber har taget Kampen op mod. Om Sommeren
har de paa lave Smaaholme eller Halvøer i Indsøer
anlagt en fastere Station, hvorfra de har foretaget de
res Udflugter efter Føde. Om Vinteren har disse Plad
ser været ubeboelige for Vand og Væde, og Menne
skene har søgt ind i Skoven til mere tørre Steder. Bo
pladsen i Frihavnen har sikkert været en saadan Som
merstation og kan derfor ikke opfattes som et Bevis
for fastere Bosættelse, selv om vi nok kan gaa ud fra,
at samme Flok har holdt sig til samme Egn.
Vi kalder denne Periode indenfor ældre Stenalder
for Maglemosetid, opkaldt efter et større Mosefund
paa det vestlige Sjælland Sydøst for Mullerup.
Landet forandrer stadig Udseende. Fra ca. 5000
f.v.T. begynder Landmasserne at sænke sig, og Havet