153 / 722
Bopladsfund fra Stenalderen paa Frederiksholm
i stadig stigende Grad at skylle ind over de Steder,
der tidligere var beboet Land. Øresund bryder igen
nem, og de danske Sunde bliver til. Østersøen, der i
Fastlandstiden var en Indsø, bliver nu et Indhav, og
lunt salt Havvand trænger ind fra Nord. Det mest al
mindelige Navn for dette nye, store Hav er „Litorina-
havet“, og jeg vil derfor i det følgende benytte dette
Navn. Klimaet bliver stadig varmere og mere fugtigt
og bevirker, at Fyrreskoven fortrænges af den lyse
Egeskov. Medens man tidligere antog en enkelt Hav
stigning, har moderne geologisk Forskning, bl. a. gen
nem Undersøgelser i Søborg Mose, vist, at der nu maa
regnes med sandsynligvis 4, hvoraf den første naar
sit Maksimum omkring ca. 5000 og den sidste ca. 2300
f.v.T. Fundet fra Frederiksholm, der i det følgende
nærmere skal omtales, repræsenterer to Bopladsaflej
ringer begge fra Stenalderen, men adskilt fra hinan
den ved ca. 800 Aar. Som en Orientering skal jeg der
for ganske kort tegne et Billede af Stenalderen fra ca.
5000 til dens Ophør ca. 1500 f.v.T.
Befolkningen lever i de første 2000 Aar, Tiden
5000—3000, stadig som Fiskere og Jægere, men det
lune Havvand giver saa store Muligheder for godt F i
skeri, at vi af Bopladsernes Beliggenhed kan se, at
mange er vandret ud til Kysten og har anlagt deres
Bopladser der. Denne nye Kultur kaldes Ertebølle-
kulturen, eller Køkkenmøddingkulturen, fordi man
flere Steder i Landet kan finde store Køkkenmøddin
ger sammensat af Skaller fra fortærede Skaldyr, Dy-
reknogler og Fiskerester. Baalrester og Redskaber vi
ser, at man har levet paa sin egen Mødding gennem
længere Tid. Enkelte Fund af Skeletter viser ogsaa,
at man har begravet de døde her. Hvor der ikke har
været Mulighed for at samle Skaldyr, maa vi antage,
at man fortrinsvis har levet af Fisk. Hvor dette er