155 / 722
Bopladsfund fra Stenalderen paa Frederiksholm
Ting i Skovene, fiske og jage. Endvidere kan der ikke
være Tvivl om, at en ikke ringe Del af Befolkningen
stadig har boet ved Kysten og ernæret sig som Jægere
og Fiskere alene. Om Agerbruget er kommet her til
Landet med et indvandret Folk, er ikke til at afgøre,
men Oldsagerne viser med al Tydelighed, at der har
været Forskel paa Køkkenmøddingfolket, der levede
ude ved Kysten af Fiskeri, og Bondefolket inde i Lan
det. Naar v i alligevel sætter et betydende Skel ved
Aar 3000 og lader yngre Stenalder begynde her, skyl
des det, at med den første Bonde er det virkelige
Grundlag for en Samfundsdannelse lagt. Den fastere
Tilknytning til Stedet manifesterer sig bl. a. i, at de
første svage Spor af Huse begynder at vise sig paa
Bopladserne. Graven bliver stor og stensat, som vi
kender det fra Dyssen og Jættestuen, og udvikler sig
fra en Enkeltgrav til en Fællesgrav. Monumentale
Grave af denne Art kan ikke være bygget af en om
vandrende Flok, men er i sig selv et Bevis for Sam
arbejde og fastere Bosættelsesforhold. Fællesgraven
er endvidere sikkert at opfatte som et Gravsted for
den fastboende Slægt.
Øksen vokser sig større og bliver stadig bedre for
met, samtidig med at man tilegner sig den Teknik
at slibe den. Heri kan vi ogsaa se en bevidst Stræben
efter at skabe sig et Redskab egnet til at rydde Sko
ven for at skaffe sig Jord til Dyrkning. I den mere
specielle Gennemgang af Fundet fra Frederiksholm
vil den Kultur, der knytter sig til Bonden, blive be
nævnt Bondekulturen i Modsætning til Ertebøllekul-
turen, der er et Udtryk for Fiskerbefolkning, bosat
ved Kysten.
Efter Økseform og Gravform deles yngre Stenalder
op i flere Afsnit, alt efter som Bondekulturen har skif