162 / 722
148
Knud A. Larsen
stokken. Et Omraade som dette er ret ideelt til Klar
læggelse af Strandlinien paa Grundlag af Bopladsens
Beliggenhed. Man kan nem lig gaa ud fra, at ældre
Stenalders Bopladser i Ertebølletiden har ligget nær
ved Kysten, fordi mange Bopladser, der efter arkæo
logisk eller pollenanalytisk Undersøgelse maa anses
for samtidige, er fundet beliggende ved samme Kote,
idet Terrænet har tvunget Stenalderfolkene til at bo
paa den Kote, der laa lige over Høj vandsmærket. I
et svagt stigende Terræn vil nem lig en P lacering a f
Bopladsen blot 1 m over Høj vandsmærket betyde, at
Afstanden fra Bopladsen til Kysten bliver ret bety
delig.1 En Forudsætning for denne Teoris Bigtighed
er dog, at man kan gaa ud fra, at der ikke er fore-
gaaet en Omlejring og Flytning af Bopladsens Red
skaber a f Havet. Viser Oldsagerne kun ringe Spor a f
Vandrulning, kan man gaa ud fra, at Laget befinder
sig paa det primære Leje.
Anvendt paa Bopladsen ved Frederiksholm v il
det sige, at Strandlinien sandsynligvis har ligget en
Del nærmere Kote 2,52, den nederste Grænse for Bo
pladsen, end Kote 1,50, hvor det hvide Strandsand be
gynder. Oldsagerne viser nem lig ikke Tegn paa Rul
n ing og maa saaledes antages at ligge paa deres pri
mære Leje.
Undersøgelsen af Bopladsen blev desværre en Del
paavirket af Kommunens N ivelleringsarbejder, idet
det ikke var muligt at afdække Kulturlaget saa hur
tigt, som Arbejderne fjernede Jorden fra den højere
liggende Del. Havde vi haft Arbejdsro, var vi sikkert
heller aldrig naaet til Vejs Ende med en grundig Un
dersøgelse af hele Kulturlaget, hvis Udstrækning jo
l) J. Troels Sm ith : Medd. fra Dansk geologisk Forening, Bd. 9,
1939, Side 490— 91.