164 / 722
150
Knud A. Larsen
Flintredskaberne er langt de dominerende i Antal.
Af 600 Stenredskaber er kun 5 forarbejdet a f anden
Stenart end Flint. Desuden er fremdraget 29 Lerkar-
skaar. Da langt det største Antal Redskaber tilhører
Ertebøllekulturens Formverden, kan der ikke være
Tvivl om, at en Jæger- og Fiskerbefolkning som Bæ
rere af denne Kultur maa have beboet Stedet gennem
en kortere eller længere Tid.
E R T E B Ø L L E B O P L A D S E N S
I N V E N T A R
Flintflækken i dens mange forskellige Former, et
Bevis for dens store Anvendelighed som Skærered
skab og Skrabeværktøj, er rigt repræsenteret i Fun
det. Af 439 Stykker viser dog kun 181 Tegn paa For
arbejdning, saaledes at de med Sikkerhed kan anta
ges at have været anvendt som Redskaber. Resten er
ganske uforarbejdede, men paa flere af disse kan der
paavises Spor af Brug, der viser, at ogsaa de har væ
ret anvendt.
Af de forarbejdede Flækker er der 56 Flækkeskra
bere. Heraf har 16 indbuet, 23 udbuet, 8 lige og 2
skraa Æg, samt 7 ujævn Æg. Af Skrabere med ind
buet Æg var 4 med Skafttunge. De anvendte Flækker
er gennemgaaende store og velformede, hvilket viser,
at man har udvalgt de bedst egnede til Forarbejdning.
F lækketeknikken maa betegnes som ret god og maa
tages som Tegn paa, at Fundet sikkert skal dateres
blandt de yngre Ertebølle-Fund.
16 Flækkeknive viser samme gode Teknik som
Skraberne, men den anvendte Flække er mere tilfæ l
digt valgt.
Ogsaa Stiklen, en kort, stærk Kniv, sikkert anvendt